Modsatrettede viljer træder skarpt frem, når den ene ægtefælle har kunstneriske visioner og ambitioner, mens den anden står med begge ben i virkelighedens krav. Desuden er det vanskeligt at holde et ægteskab kørende pr. brev, som det var tilfældet for den franske maler Paul Gauguin og hans danske kone, Mette, der i den australske forfatter og kunstformidler Anne Thompsons roman »Din hengivne« længe tror, at det kun er en overgang, at familien er adskilt Gauguin forfølger sin kunstnerdrøm og slår sit navn fast i Frankrig. Hun bliver tilbage i København, hvor hun tager sig af børnene, arbejder som lærer og oversætter og holder sin mands kunst levende i publikums bevidsthed.
Det er et sitrende ægteskabsdrama, Anne Thompson har fat i, og det bygger delvist på Gauguins breve til familien. Samtidig rummer romanen et kvindeportræt, et kunstnerportræt og et tidsbillede af København i 1880erne og 1890erne, hvor brødrene Edvard og Georg Brandes sammen med digteren Holger Drachmann og maleren Theodor Philipsen træder ind og ud af scenen.
Anne Thompsons mest afgørende greb i romanen er valget af synsvinkel, nemlig Mettes. Hermed får vi indblik i livet med børnene, de kraftige økonomiske udfordringer og savnet af den fraværende ægtemand og far. Paul Gauguin stifter vi bekendtskab med via hans ofte skuffede, konfliktfyldte og hårdt formulerede breve til Mette, og det vil derfor være en fordel, hvis man som læser har kendskab til Gauguins malerier og keramiske værker. Uden sådan et kendskab, vil hans store svigt fremstå som altdominerende og dermed overskygge han banebrydende, kunstneriske indsats.
Vi fornemmer ganske vist den nye energi i hans billeder fra Bretagne og det nyskabende i Tahiti-billederne, men værkernes sanselighed - som vi ikke ser – er en kontrast til bogens ofte hverdagsagtige tone.
Noget af det, der står mest levende i«Din hengivne«, er den stærke og selvstændige Mettes sorg over parrets tabte lykke. Hun har oplevet, at Gauguins ømhed og interesse for hende forsvandt i takt med, at ambitionerne gjorde deres indtog, hun bliver syg og frygter, at hendes sensualitet vil forsvinde, og det går gradvist op for hende, at hendes ægteskab er en tom skal. I beskrivelsen af dette er der almengyldige elementer, men det er tilsyneladende særligt svært at være gift med en stor og nyskabende kunstner.
Anne Thompsons roman er et væsentligt portræt af en både stærk, hengiven og frustreret kvinde. Bogens alvorlige indlevelse mærkes. Men man savner i flere passager en mere markant, kunstnerisk stil.
