Hvor blev alt det vigtige af, Fredrik Backman?

Mon ikke Fredrik Bakman kunne gøre det langt bedre end i »Ting, min søn skal vide om verden«?

Fredrik Backman gemmer sig selv og det, som han egentlig vil sige i »Ting, min søn skal vide om verden«. Fold sammen
Læs mere
Foto: JAKOB BOSERUP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forventninger er en sær størrelse. På den ene side er det jo rart, at nogen tror på, at man kan bidrage med noget, der får livet til at hæve sig op over gulvhøjde. På den anden side er der bare det lede ved forventninger, at de avler skuffelse, når ikke de indfries.

Fredrik Backman ramte med romanen »En mand der hedder Ove« så fint og rent, og i hans nyeste - og fjerde - bog, »Ting min søn skal vide om verden«, vil han med udgangspunkt i det at være far gerne give læserne råd og indspark - omkring livets ulidelighed og omkring bevægende højdepunkter som nyslåede forældre.

Forfatteren tager blandt andet emner som mandighed, søvnmangel, kærlighed og kunsten at blive et godt menneske op - og så får det hele ellers en grundig tur i comedy-vrideren. Problemet er bare, at Backman tager situationerne, han beskriver, meget længere ud end de kan bære. Der er eksempelvis grænser for, hvor mange sider man orker at læse, når alle som én handler om - lort … bare for at komme med ét eksempel, der – undskyld billedet – tværes ud over mere end tre sider.

For hvert nyt kapitel man læser sig ind i, tænker man, at NU folder bogen sig sikkert ud, men det virker, som om Backman gemmer sig selv og det, han egentlig ville sige, i en flodbølge af amerikansk slang og henvisninger til alverdens spil og film, så det ender som drenget og indforstået stand-up komedie i bogform.

Sjove og skæve vinkler

Det begynder ofte godt, ja, til tider ligefrem originalt med billedrige beskrivelser af forældrekærlighedens kraft, angsten for at blive stemplet som dårlig far mm., men så drukner det oprigtigt barokke i det overgearet morsomme.

Der er ofte finurlige spejlinger af menneskelivet at hente i stand-up comedy, men de falder til jorden, hvis ikke det morsomme kantes af det alvorlige. Det urkomiske og det gravalvorlige har det nemlig med – i rigtig god satire – at flette sig uadskilleligt sammen. For når man ikke kan holde ud at græde over noget længere, bliver man nødt til at ty til latteren i forsøget på at rumme dét i livet, der simpelthen er for absurd.

I »Ting min søn skal vide om verden« ender det en smule omvendt, for hvor blev alt det vigtige af? Det, som forfatteren ønskede at bringe videre til sin søn? Hvor blev alt det, som forældre i virkeligheden kæmper med, gemt hen? Det, som ingen tør sige, og som netop derfor ville have godt af at blive spejlet i latterens tilgivelse?

Hos Fredrik Backman falder det underfundige ud af de fleste pointer, fordi alvoren dysses ned eller lægges på hylden - måske fordi det alligevel bliver for svært for forfatteren at tale om?

Ingen er forpligtet over evne, siger man. Og måske er det netop her, provokationen ligger. For med Backmans menneskelige indsigt, hans sjove og skæve vinkler på verden, er jeg sikker på, at han kunne gøre det langt bedre.

I bogen er der passager, man lige når at gribe fat i, inden de trækkes med ud i flodbølgen af hyperventilerende komik, og så er der det afsluttende kapitel, der fortæller sønnen om, hvorfor hans far indimellem holder ham lidt for hårdt i hånden. Her bliver det alligevel for alvorligt til, at Backman har nænnet at drukne det hele i stand-up på speed. Tak for det.

Titel: Ting min søn skal vide om verden. Forfatter: Fredrik Backman. Sider: 176. Pris: 199,95. Forlag: People´s Press.