Hvem svigtede Lotte?

Anne B. Ragde viste, hvor godt hun kender arbejdet på landet i Norge i »Berlinerpoplerne«-trilogien, men det skrev hun medrivende om allerede i sin debutroman i 1990.

Anne B. Ragde: »En tiger for en engel« Fold sammen
Læs mere

Den spillede på norske dialekter og blev aldrig oversat, men nu har Anne B. Ragde skrevet den om. Slægtsgården på fjeldet, det tryggeste sted i verden, opleves i den med alle sanser af Lotte, som kommer hver sommer, er med til at malke, går med farfar i fjeldet og ser farmor væve og bage, mens hun selv får lov til bare at være til. Hun kan fortrænge, at hjemme i Trondheim har hendes far forladt familien, og Lotte er alene med en forbitret, uligevægtig mor. Otte år gammel er hun blevet tvunget ind i forældrenes spil med løgne og fortielser, i skolen går det skævt, og til sidst må hun også tvivle på bedsteforældrenes ærlighed. Det er hjerteskærende sørgeligt, men Anne B. Ragde går ind i det følsomme barns sind, så man er nødt til at tro på hende.