Hvad nu, hvis Muren stadig stod?

Én måde at genopfinde koldkrigsromanen på er at suspendere en del af den eksisterende virkelighed. Thomas Clemen aflyser Murens fald i sin effektive spændingsroman »Berlin 404«.

Berlin 404. Thomas Clemen Fold sammen
Læs mere

Hvad nu, hvis Muren ikke var faldet? Hvad hvis den østtyske isolation var blevet endnu stærkere? Hvordan ville fremtidens Vestberlin da have set ud?

Thomas Clemen lader denne type spørgsmål være udgangspunktet for sin anden spændingsroman, »Berlin 404«.

Thomas Clemen debuterede som thrillerforfatter i 2012 med »Langs smertegrænsen« og modtog dengang pæne ord fra anmelderne. Det bør han også få denne gang, for »Berlin 404« er en effektiv, politisk sci-fi-thriller – en slags futuristisk koldkrigsroman, der opstiller et billede af verden, som den kunne have set ud, hvis nu sådan noget som et simpelt biluheld havde gjort, at Muren ikke var faldet i 1989.

I korte, kursiverede mellemspil ridses præmisserne for Clemens kontrafaktiske fremtidsvision op – vi hører om, hvordan Østtyskland i stigende grad har isoleret sig; om fremkomsten af en ny og endnu højere mur; om nedrivningen af fjernsynstårnet på Alexanderplatz, så ingen fra øst kan se ind eller ned i vest. Der eksisterer uforbundne internetværk i de to bydele. Kun en »livline« i form af en undergrundsbane er tilsyneladende en mulig forbindelseslinje.

En dag kolliderer et østtysk og et vesttysk undergrundstog i ingenmandslandet under Muren. Begge lande beskylder modparten for miseren, og det udløser krigstrusler.

Den handicappede it-tekniker Jacob Blau sættes på sagen, og sammen med en efterretningsofficer sendes han på mission fra vest til øst for at finde ud af, hvad der er sket. Men Jacob er knap så pålidelig, som systemet antager. Hans halvbrødre Rainer og Dieter er involveret i ulykken, det samme gælder halvsøsteren Rahel, som både han og Dieter har haft et forhold til.

Thomas Clemen leger i »Berlin 404« med en verden, hvor Berlinmuren aldrig faldt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johanne Pedersen.

Underholdning frem for oplysning

Når den politiske thriller er bedst, formår den at sige noget essentielt om den aktuelle politiske virkelighed, samtidig med af den underholder. I »Berlin 404« er vi ikke i det aktuelle, og man føler sig mere underholdt end oplyst af Thomas Clemen.

Som det så ofte gælder for den bredtfavnende thriller, så er der mere fokus på historien og plottet, end på de litterært-kunstneriske aspekter ved værket. De kursiverede afsnit med baggrundsinformation kunne man således godt have forventet indlejret i selve fortællingen ad anden og lidt fiksere vej, og selv om flere af karaktererne er flersidede, så er der også en god portion genre-stereotyper tilstede.

Men Thomas Clemen har et godt greb om både den politiske thrillers konspirationsbaserede spændingsopbygning og om science fiction-genrens skildring af rutiner og muligheder i en teknologiforstærket virkelighed. Som en pendant til for eksempel nutidens hypede iPhone sværmer folk i det fremtidige Berlin for den kontaktlinsebaserede eyePhone, som lader folk sende tekstbeskeder og dele præsentationer mv. i synsfeltet.

Det er smart, når man vil sende private beskeder til udvalgte mødedeltagere, eller når man skal guides rundt i fjendens land. Men også til mere fornøjelige ting, for eksempel kan en eyePhone erstatte 3D-brillen i biografen. Man er klart nok gået helt bagud af dansen, hvis man i fremtiden ikke har sådan en dims ...

Titel: Berlin 404. Forfatter: Thomas Clemen Side: 398 Pris: 299 kr. Forlag: Modtryk.