Året er 1922, og Grev Alexander Rostov har fremmøde for »Hastekomiteen under Folkets Intendantur for indre anliggender«. Vi befinder os i årene efter den russiske revolution - en usikker tid for elegante aristokrater som Rostov. Greven er anklaget for at være bukket under for »sin klasses moralske fordærv« og risikerer at blive henrettet.
Hovedanklager er kammerat A.Y. Vysjinskij. En brysk og humorforladt type, der gerne vil vide, hvad grevens beskæftigelse er. Greven svarer, at det ikke er en gentlemans opgave at have en beskæftigelse. Dernæst bliver han spurgt, hvad han får sin tid til at gå med. »Middagsselskaber, diskussioner, læsning, tænkning. Den sædvanlige trædemølle,« svarer Rostov, der fra begyndelsen lader læserne forstå, at han er godt selskab. Heldigvis, for »En gentleman i Moskva« er næsten 500 sider lang.
Grev Rostov har engang skrevet et digt, der har givet ham heltestatus, og derfor dømmes han ikke til døden. I stedet idømmes han livsvarigt ophold på det luksuriøse Hotel Metropol i Moskva. Bevæger han sig udenfor hotellet, bliver han henrettet.
Sådan indleder den amerikanske forfatter Amor Towles’ sit studie i kunsten at udholde ensomhed og tab af privilegier. Foran venter der læserne en roman, der er som Rostov selv - charmerende, intelligent, melankolsk og et vidnesbyrd om en tabt tid. En tid, hvor det var et hovedformål med tilværelsen at have stil og derudover kunne ride en hest, kende en god vin fra en dårlig, have mindst en håndsyet kuffert og en bordlampe formet som en ibenholtselefant.
Greven opholder sig i næsten fire årtier på hotellet. Til sammenligning opholdt Edmond Dantes sig »kun« i 14 år på øen If i Dumas’ »Greven af Monte Cristo«. Men hvor »Greven af Monte Cristo« var en historie om retfærdighed, og hvor lækkert det er at hævne sig på alle røvhullerne, vil »En gentleman i Moskva« undersøge, hvad menneskelighed er. Greven har ingen aspirationer om hævn - han er udpræget stoiker.
Uudholdelige vilkår
Han indretter sig med det mest nødvendige - en seng, klædeskab, Montaignes essays og et skrivebord. »En konges fæstning er hans slot - en gentlemans fæstning er hans skrivebord,« siger han og ikke lægger skjul på, at det levede liv er et liv med litteratur og evnen til at kunne rejse i andre verdener end ens egen. Det bliver i sagens natur også nødvendigt for Rostov, som ikke har udsigt til at forlade hotellet og heller ikke til at få et liv med den kvinde, han elsker.
Fra sit værelse følger han verdens udvikling. »En gentleman i Moskva« bruger både barokke beretninger om det dysfunktionelle Sovjet-styre og verdenshistoriske begivenheder som skriveunderlag for en grundlæggende fortælling om, hvad det vil sige at være menneske og udholde nærmest uudholdelige vilkår.
Men Amos Towles indfletter også begivenheder, der har fundet sted på hotellet i virkeligheden, for Hotel Metropol findes skam og var sæde for adskillige møder for Sovjetledelsen i 1910erne og 20erne. Velgørende, at bolsjevikker også havde en smule smag. Som en ekstra finesse kan det tilføjes, at det var på Hotel Metropol, at den nye sovjetiske forfatning blev skabt. En forfatning, der gav alle russerne ytringsfrihed, tankefrihed og forsamlingsfrihed - frihedsrettigheder, der dog kunne inddrages, hvis de blev brugt til at modarbejde den sovjetiske revolution.
Det er en præmis for greven - og for læserens lyst til følge ham til den bitre ende - at han kommer ud af værelset og ud af socialklassen og ind i hotellets hjerte og bliver en del af den tjenerstab, der holder det luksuriøse mikrokosmos kørende. Og det gør han også. Ligesom han måske også får den kvinde, han elsker.
Tilsvarende er det en præmis for læseren, at man kan udholde den generøse brug af ord som »fortryllende« og »fortræffelig«. Ord, der stedvis kan få romanen til at fremstå noget selvforelsket. Men det er en detalje. »En gentleman i Moskva« hører til blandt det seneste års mest interessante, poetiske og fascinerende udgivelser.
Amor Towles: En gentleman i Moskva.
485 sider, 300 kroner. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt, Politikens Forlag. Er udkommet.
