Hun skændes med dørkarmen

Renée Toft Simonsen leverer et fænomenalt pigeportræt i lidt ujævn roman om unges urolige liv.

To 15-årige piger, Liv og Johanne, mødes tilfældigt i nattoget fra København til Århus i Renée Toft Simonsens ungdomsroman »Dømt til frihed«. Begge er stukket af, og forinden har vi fået deres forhistorier om hvorfor. Kun Johannes historie virker troværdig. Hun er rent ud sagt en fænomenalt tegnet figur og fortællingens drev: Lille, råstærkt og sårbart børnehjemsbarn med en sjælden gnist og energi. Rørende og omsorgsfuld. Pinlig og påståelig. Et omvandrende missil med Che Guevara som forbillede. Hvor hun er, opstår der ballade og blodsudgydelser. En ven karakteriserer hende sådan: »Du kan fandeme komme op at skændes med en dørkarm.«

I Århus får Liv og Johanne husly på et kollegieværelse hos den studerende Christoffer. Johannes barndomsven Michael med en blomstrende kokainforretning slutter sig til, og så fester og knokler de fire godt igennem i 14 dage i december. De kunne dårligt være mere forskellige. Liv har en overklassebaggrund, som krakelerede, da forældrene blev skilt, mens godsejersønnen Christoffer i denne sammenhæng er en Morten Korch-agtig eksotisk fugl.

Hyperrealistisk

Romanen er både fin og helt anderledes end Toft Simonsens første Karla-bøgers litterære hø og hakkelse. Men svingende og sammensat. Det ene øjeblik glimrer autenticiteten i en absurd samtale de fire i mellem, mens de sløvt ser en engelsk krimi i fjernsynet, det næste vises en scene, som dernæst forklares for os på den mest stavepladeagtige måde. Et andet øjeblik lyner en skarp diskussion mellem Liv og Johanne om forskellen på fotomodeljob, som Liv får, og prostitution, som er den måde Johanne skaffer penge på, afløst af trivielle opremsninger af folks udseende side op og side ned.

Som ungdomsroman er den tidstypisk, hyperrealistisk skrevet, lige på og råt og med godt aflyttede replikker. Her indtages kokain med samme selvfølgelighed som sprut, og barske sexscener balanceres lige akkurat med troværdigheden. I baggrunden duver temaet fra Hanne Vibeke Holsts Louise-trilogi: piger kan selv, men de må tage kampen og knubsene selv.