Hun peger på oprørskhed i livet og kunsten

Adda Djørup krydrer surrealistiske indfald med henvisninger til Hemingway og anden verdenslitteratur.

Adda Djørup blander sugende melankoli med referencer til litteraturhistoriens giganter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Går vi alle rundt med en indre oprørskhed? Og har vi derfor vanskeligt ved at skjule et smil i mundvigen, når vi læser om personer med styrke til at træde op mod dominerende kræfter?

Spørgsmålet melder sig, når man læser Adda Djørups noveller»Poesi og andre former for trods«, hvor man ikke kan lade være med at synes om den stædighed, ulydighed og oprørske handlekraft, der beskrives hos de meget forskellige personer, der optræder undervejs.

Med henvisning til Ernest Hemingways erindringer fra sit ophold i Paris i 1920erne, »Der er ingen ende på Paris«, handler det i en novelle med samme titel om en kvinde med et usædvanligt jagtinstinkt og overraskende snarrådighed. Stilen er energisk og spændingsfyldt i denne særligt stærke tekst, hvor man bliver suget ind i den farefulde situation, der udspiller sig, da en kvinde i en hvidvinsrus kaster sig ud i en konference-flirt i Paris og opdager, at hun er trådt helt hen til kanten af afgrunden.

Også Karen Blixen er med, hun dukker indirekte op, da den handlekraftige kvinde identificerer sig med »baronessen« og føler sig som dagens jæger.

Sugende melankoli

Det er i det hele taget, som om Adda Djørup vil understrege, at litteratur står på skuldrene af klassikere. En forbindelsestråd til litteraturhistorien er der således også, da hun i novellen »«To the Lighthouse« refererer til Virginia Woolfs roman af samme navn. Her finder en psykisk sårbar patients usædvanlige tavshed forståelse hos en knusende rolig psykolog.

Her er der fokus på det sitrende rum omkring det usagte, pykologen behøver blot at sige »jamen så«, og reaktionen er positiv, og sådan er der mange usædvanlige og mere eller mindre absurde situationer i disse noveller, hvor personerne opfører sig alternativt og finder en ny indsigt.

Visse steder kammer det over, andre gange indkredses en vigtig erkendelse. Adda Djørup viser, at hun mestrer kunsten at skrive kort og dynamisk med en fanden-i-voldsk tone og i flere sammenhænge med sympatisk tro på den livskraftige trods.

Sugende er dog den melankoli, der kun i nogle situationer balanceres af surrealistiske og humoristiske modtræk. Det sørgmodige stikker sit lidende ansigt frem, når det for eksempel hedder, at »Jeg er også lige så blød og bedrøvet som jeg altid har været«.

At Adda Djørup peger på forskellige former for oprørskhed, i livet såvel som i kunsten, er fint. . Kunstnere er jo i en evig trodsalder, sådan som det med et glimt i øjet beskrives i novellen »Poesi«, hvor en ældre kollega giver den unge digter et godt råd. Det bliver taget med et gran salt - og lidt kvalitetsvin i glasset.

Titel: Poesi og andre former for trods. Forfatter: Adda Djørup. Sider: 150. Pris: 250 kr. Forlag: Samlere