Kan diffus skyldfølelse og usagte ord i barndommen lægge en skygge over voksenlivet? Det er et spørgsmål, der melder sig under læsningen af Signe Lantgved Pallisgaards debutroman, »Et andet sted«.
En pointe i bogen er tilsyneladende, at traumatiske begivenheder i barndommen trækker fundamentet væk under identitetsfølelsen og evnen til at træffe vigtige beslutninger. Hovedpersonen, Anna, lever et udefra set harmonisk liv med sin mand og lille datter, men tavsheden sniger sig ind i parforholdet, og de lange, følsomme blikke er blevet sjældnere.
Anna, der fortæller historien, er modtagelig for charme, da hun tilfældigt møder sin gamle flamme, Alexander. Konturerne af hendes vej mod katastrofen tegner sig, for Alexander lider af indre tomhed, er bundet til anden side og primært interesseret i erotisk krydderi på tilværelsen i deres lejlighedsvise møder. Hun er som et svajende siv, og hun giver sig hen til ham med en urealistisk forestilling om en fælles fremtid, ikke mindst på en rejse sydpå, der er styret af et altomfattende lystprincip, bortset fra opringninger til hjemmefronten.
Rejsen står som en lysende parentes i romanens overordnede skildring af Annas vaklende fundament og kurs mod afgrunden. Hendes traumatiske barndomsoplevelser med tabet af lillebroren og forældrenes tavshed og distance hænger som et mørkt bagtæppe for fortællingen, og det ser sort ud for parforholdene. Men der er også modtræk til det dystre. Annas relation til mormoren, som var frihedssøgende, men samtidig tæt forbundet med sin mand, står som et betydningsfuldt element i Annas begyndende selvrefleksion.
»Et andet sted« er en roman om at miste, men også om nå frem til et nyt, mere bevidst stadie. Dens alvor og menneskelige indsigt rammer én, og som det melankolsk udtrykkes et sted i bogen, så er verden »En verden, der mest af alt består af tabte øjeblikke«. Man mærker Annas skyldfølelse på flere planer og fornemmer hendes underliggende erotiske længsel, og savnet og frustrationen står tydeligere end Annas noget postulerede fornemmelse af at være kommet frem til et nyt grundlag, hvor hun forsøger at få hold på erfaringerne ved at skrive om dem. Der er også flere fine iagttagelser af spillet mellem kønnene, hverdagslivets irritationsmomenter og utilfredsstillede sanselige behov. Som Anna opfatter det, står rutinerne som et stillads rundt om den indre følelsesmæssige tomhed.
Romanens blik for den manglende kommunikation inden for hjemmets fire vægge er fint. Visse steder, blandt andet i beskrivelsen af Alexander, kommer man til at tænke på den norske forfatter Trude Marsteins menneskekloge roman »Hjem til mig«, der udkom sidste år. Signe Langtved Pallisgaard formår med »Et andet sted« at appellere til læserens empati, og det trækker kun lidt fra, at nogle af de sproglige billeder er på kanten af det banale. Romanens alvor er overbevisende.
Boginteresseret? | Stem på din forfatterfavorit til Læsernes Bogpris her.
