»Hendes far har sagt, at hun vil kunne mærke det, når hun er klar. Han tager fejl. Hun har følt sig klar i århundreder.«
Pigen i Emmanuelle Richards »Letheden« er hverken barn eller voksen. Hun er i det dirrende ingenmandsland lige midtimellem, hvor seksualdriften er vågnet, men stadig er meget diffus. Hun tænker eksempelvis over, hvordan man skaffer et kondom, men da hun omsider når det første helt basale trin, kysset, bliver hun perpleks:
»Han havde taget hendes hånd. Han havde trukket hende ind til sig. Deres læber. Men hun vidste ikke, hvordan hun skulle gøre. Hun vidste ikke, hvordan man gjorde og ... Hendes mund. Var forblevet. Lukket.«
Som det fremgår af citatet, forsøger Richard at afvige fra normalprosaen. Hun veksler romanen igennem mellem »jeg« og »hun«, bryder ofte linjerne op eller skriver blot en enkelt linje på en hel side. Eller er endnu mere radikal, som her: »Han nærmer sig hende. [ ] Han kommer og sætter sig på hendes håndklæde. [ ] Han løs[ ]ner lang[ ]somt [ ] den kæ[ ]de [ ] han [ ] har [ ] om [ ] sit [ ] ven[ ]stre [ ] hånd[ ]led.«
Måske har Richard frygtet, at romanen skulle blive for banal og derfor indarbejdet passager som denne. Det er ikke til at vide, men egentlig heller ikke væsentligt. Hovedsagen er, hvordan de virker, og ofte fremstår de ikke som stort andet end litterære fiksfakserier. Udvendige og unødvendige i forhold til historien om pigen, der rejser med sine forældre til ferieøen Île de Ré, hvor de reelt set ikke har råd til at opholde sig.
På godt og – lidt – ondt
Der er en klassefortælling, der så at sige løber under hovedfortællingen og glimtvist dukker op til overfladen. »Malplacerede, det er det, de er. De er sådan en familie, der ser på prisen, og som taler om penge ved bordet«, står der et sted, og i passager som denne – samt i de stilistiske greb – er der mindelser om Marguerite Duras. Men også en egen, ganske bevægende blanding af skam og lyst, som gør romanen læseværdig.
Det samme gør den monumentale opgivenhed, pigen indimellem mønstrer. Her bliver alvorsfuldheden på typisk teenagemanér så stor, at komikken lurer. Som når pigen ser på drengene på stranden og frygter aldrig nogensinde at få sex; »bevidstheden om sekunderne der passerer forbi, tidens uopsættelige gang, muligheden af at ældes med en ubrugelig og ubrugt krop«.
Morsomt er det jo ikke. Og dog. Flertydigheden er i det hele taget i spil hos Richard, der har blik for teentilværelsens kompleksitet og problemer – drifterne, den vilde selvbevidsthed, følelsen af ikke at blive set – og folder det ud over hele 315 sider.
»Letheden« bærer, sagt med meget færre ord, mange af den typiske romandebuts kendetegn, hvor meget skal vises og bevises. På godt og – lidt – ondt.
Titel: Letheden. Forfatter: Emmanuelle Richard. Oversætter: Ann-Jette Caron. Sider: 315. Pris: 300 kr. Forlag: Etcetera.
