Hornby forsvarer humoren

Nick Hornby leverer et fint tidsbillede i en roman om en ung kvinde, hvis mål det er at underholde.

Forfatter Nick Hornbys »Miss Blackpool« er en hyldest til populærkulturen. Men en klassiker bliver det aldrig. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nick Hornby vil for de fleste stadig være forbundet med »High Fidelity« (1995). Gennembrudsromanen om en halvneurotisk LP-samler og hans forsøg på at nå det andet køn satte fokus på populærkulturens rolle i det moderne samfund.

Det er muligt, syntes Nick Hornby at ville sige, at vi bilder os ind, at det er klassisk dannelse og De Store Mestre, der skaber vores kultur, men vi tager fejl. Det er i langt højere grad pop- og rockmusikken, fodboldklubberne, TV-programmerne osv., der gør det.

I sin nye roman, »Funny Girl« - eller »Miss Blackpool«, som den er kommet til at hedde i Mich Vraas velsmurte oversættelse - er han ude i samme ærinde.

Vi skriver 1964. Den unge barmfagre amerikaner Barbara Parker bliver i den lokale skønhedskonkurrence kåret som Miss Blackpool, men hun har slet ikke lyst til at gå ad den sti, der hermed åbnes for hende: Offentlige besøg på virksomheder og institutioner. At blive en celebrity, der blot skal smile og trykke de rigtige hænder for til sidst at gifte sig med den mest velbeslåede af de mænd, der byder sig til.

Hendes livsdrøm er en anden: Hun vil få folk til at grine, ligesom sit store idol Lucille Ball, hvis TV-show »I love Lucy« hun har set utallige gange med henblik på at memorere enhver replik og bevægelse.

Så straks efter kåringen giver hun diademet væk og tager til England. Efter lidt tid i limbo, møder hun en teateragent, og snart skifter hun navn til Sophie Straw og bliver stjernen i en ny BBC-komedieserie.

Hyldest til populærkulturen

Det er arbejdet med dette TV-show, der er romanens omdrejningspunkt. Vi møder Clive, som er Sophies modspiller, Bill og Tony, der er manuskriptforfattere og besat af comedy, m.fl. Vi følger holdet på vejen mod stjernerne og tilbage igen, for intet holder evigt – slet ikke ungdom og letløbende komedie.

»Miss Blackpool« er et forsvar for humoren og en hyldest til populærkulturen. Romanen forsøger ikke at overbevise os om, at der er uerkendte eller undertrykte dybder i den brede underholdning, tværtimod synes budskabet at være, at det er OK og meningsfyldt i sig selv blot at ville underholde og at blive underholdt. De onde« i Hornbys univers er BBC-producere, der fordrer dybde og alvor i public service-fjernsynet.

Man kan selvfølgelig ikke lade være med at spørge sig selv om, hvordan Hornbys roman selv står i forhold til denne grundtanke. Vist er håndværket godt (endnu en Hornby-bog, som læser sig selv) og tidsbilledet af midttressernes brydningstid velgjort – traditionelle kønsrollemønstre står for fald, og den amerikansk-tonede populærkultur sætter sig tungt på det nye medie for masserne: Fjernsynet.

Men »Miss Blackpool« er langt hen ad vejen skrevet i samme lette tone som det TV-show, Sophie optræder i. Den slags bliver aldrig en klassiker. Men det er nok heller ikke tanken.

Titel: Miss Blackpool. Forfatter: Nick Hornby. Oversætter: Mich Vraa. Sider: 368. Pris: 299,95. Forlag: Lindhardt & Ringhof.