Månen er en højttaler
★★★★★✩
Forfatter: Kathrine Assels. Tegner: Laurenz Rawashdeh. Sider: 86. Pris: 228 kr. Forlag: Jensen & Dalgaard.
Uhyrlige historier
★★★★✩✩
Forfatter: Morten Ramsland. Tegner: Charlotte Pardi. Sider: 96. Pris: 200 kr. Forlag: Høst & Søn
Elskbarhed« er et norsk begreb, der handler om bøger kvalitet. Både bøger for børn og bøger for voksne. At det er faktisk en frugtbar måde at anskue børnelitteratur på, viser læsningen af to nye titler for børn, nemlig Kathrine Assels »Månen er en højttaler« og Morten Ramslands »Uhyrlige historier«.
»Månen er en højttaler« er en knuselskelig skildring af den 12-årige Alvin, som savner en far. End ikke hans mor ved, hvem faderen er. »Hun siger, at jeg har fem mulige fædre«. Det var noget med en interrail-tur, og en meget mørk aften på en strand i Italien. Men Alvin håber og drømmer og skriver og tegner det hele ned i en bog, hans mormor har givet ham, så han ikke forstyrrer hende, når hun maler. Den skrupskøre mor er et kapitel for sig, som bl.a. kan finde på at slæbe alt indbo ud af angst for bakterier. Drypvis - lidt efter lidt - afsløres Alvins hverdag i bogens notater, som næsten udelukkende drejer sig om Alvins jagt efter en far-erstatning, især i Netto, hvor han leder efter indkøbssedler, der måske er skrevet af en mulig far. Vi hører intet om skolegang eller venner eller andre børn, men læser hans tanker, hans forfatterspire-agtige leg med navne og ord, og hans opråb, f.eks.: »FAR, DET ER MIG – DIN SØN, ALVIN. JEG HÅBER DU KAN HØRE MIG. AT DU ER DERUDE ET STED. HVIS DU KAN (ALTSÅ HØRE MIG), SÅ VÆR SØD AT REJS HJEM TIL MIG, SÅ JEG KAN MØDE DIG. ELLER I DET MINDSTE EFTERLAD MIG EN INDKØBSSEDDEL.«
Assels to tidligere billedbogstekster handlede også om børn og identitet, men »Månen er en højttaler« er indtil nu den absolut stærkeste fra hendes hånd. Rørende og autentisk. Bogen ligner tilmed en rigtig notesbog med linierede sider. Alvin kryber ind under huden på læseren i sine insisterende og modige »udleveringer« i teksten og i de sort-hvide tegninger, der er troværdigt udført af et barn, nemlig forfatterens søn, Laurenz Rawashdeh. Det gøres næppe bedre.
Har man læst Morten Ramslands voksentitler »Hundehoved« og »Æg«, genkender man den grassatløbende og grænseløse fantasi fra de syv billedbøger, han skrev i perioden 2004-08. Han fyrer den, befriende nok, lige så meget af for børn. Nu genudgives fem billedbøgerne i højtlæsningsantologien »Uhyrlige historier«, nyillustreret af Charlotte Pardi, der ikke gør historierne mindre »elskværdige« med nænsomme billeder, hvor teksternes og temaernes mere kradse kanter afrundes.
Morten Ramsland arbejder med et særegent og spændstigt væv af magi og virkelighed, hvor det f.eks. er helt naturligt, at »de fleste børn (sidder) oppe i lygtepælene. Det gør de indimellem.« Denne let absurde selvfølgelighed fremtræder bedst i »Onkel Pedro kommer hjem«, hvor Sune, ligesom Alvin, mangler en far, og mobbes, da han ikke kan udtale »s«, i »Da Børge B blev gennemsigtig« som slår ned på drenges velkendte angst for uhyrer i toilettet, og i »Pedes uhyrer«, hvor Pede forsvinder ind i køkkenskabet, væk fra forældrenes skudlinje af ukvemsord og flyvende inventar. Fortællingernes følsomhed får en rusketur i tumbleren, hvor følelser og handlinger kastes rundt for dog til sidst at lande blidt, blødt og godt.
