Hjemme bedst

Den islandske sagafortæller Thor Vilhjálmsson beretter om en høvdings vægelsind, der kom til at stå i vejen for landets samling omkring år 1238.

Flere stormænd greb ved begyndelsen af 1200-tallet ud efter magten på Island. De mange småhøvdinge og storbønder bekrigede hinanden i blodhævnsdramaer og tyndede alvorligt ud i de islandske slægter, der forsøgte at oprette en suveræn stat uden indflydelse fra den norske konge. Det er et sådant kongsemne - Sturla Sighvatsson (1199-1238) - den historiebevidste og sagakyndige islandske forfatter Thor Vilhjálmsson griber ud efter og gør til sin hovedperson i sin stort anlagte og til tider patetiske og vidtløftige krønikeroman »Morgenvise i græsset«.

Drabeligt går det til. Hoveder og lemmer hugges af dyngevis, og indimellem piner og torterer sagaheltene, skønt gode kristenmænd, hinanden efter udspekulerede metoder, der gør rapporter fra Guantanamo til rene pixibøger.

Den centrale del af handlingen er imidlertid og uheldigvis henlagt til Frankrig og Italien og handler om heltens bodsrejse. Da biskoppen på Hólar, Gudmundur den Gode anses for at stå bag mordet på Sturlas bror, efterstræber denne og faderen biskoppens liv. Derfor pålægges Sturla bodsrejsen til paven i Rom. Gennem klostre i Frankrig og i Italien stifter han bekendtskab med naturhengivne franciskanermunke, en tempelridder og en norsk biskop. Han får et kig ind i keltisk mytologi gennem Dugalls visoner og nedstigning til helvede, men også ind i Ovids elskovslære. Da han når målet i Rom, træder han selv ind som offerfigur og piskes grundigt gennem et langt passionsspil, hvorefter Maria Magdalena salver den søgende islændings sår.

Når Thor Vilhjálmsson vender tilbage til Island, hvor også romanen tager sin begyndelse, så er fortælleren suveræn. Hans natur- og landskabsskildringer er i den grad sublime, at de til tider ikke blot understøtter stemningen og handlingsforløbet. Landskabet tager simpelthen over og bliver selv handling. Således kulminerer naturskildringen i afslutningens afgørende og vidt berømte slag ved gården Örlyngsstadir den 21. august 1238, hvor Sturla nedslagtes sammen med faderen og hele deres hær.