Hjemløshedens farver

Historien om dansk-amerikanske Nella Larsen og hendes forfatterskab er en litterær skæbneanekdote af de mere usædvanlige.

At hele tre Nella Larsen-titler, »Kviksand«, »Dobbeltliv« og »Nella Larsens samlede værker« er dukket op på dansk på tre forskellige forlag i løbet af 2015 ligner næsten en ironisk tilføjelse til den fortælling om jagten på en identitet, der er kernen i forfatterskabet.

I 1891 blev Nella Larsen født i den etniske smeltedigel Chicago, som datter af en dansk mor, Marie Hansen, der var kommet til USA i de store immigrationsår. Faderen var indvandrer fra de dansk-vestindiske øer, hvor han var vokset op i en halvt hvid amerikansk familie.

Nella var altså kvart sort, og det blev det »strejf med tjærekosten«, for nu at bruge en vending fra en af romanerne, der afgørende kom til at præge både hendes livshistorie og hendes forfatterskab. Et barn af blandet blod tilhørte i datidens USA pr. definition det sorte samfund, med alt hvad det medførte.

Efter et par år forlod hendes far familien, Nellas mor giftede sig igen med den danske immigrant Peter Larsen, og parret fik datteren Anna. Pigen Nella voksede altså op i en ellers helt hvid familie, og oplevelsen af skyld og skam og en intens fremmedfølelse er den røde tråd i et forfatterskab med tydelige autobiografiske træk.

Nella Larsen uddannede sig til sygeplejerske, og på et tidspunkt blev hun gift med en prominent sort fysiker.

Parret slog sig ned i den sorte New York-bydel Harlem, og forfatteren Nella Larsen blev en af de vigtigste kvindelige stemmer i den såkaldte Harlem renaissance, 1920ernes sorte selvbevidsthedsbevægelse med en stribe farvede musikere, billedkunstnere, forfattere og filosoffer som fremtrædende medlemmer.

Miljøet, der omgav hende i de år, hvor hun skrev sine to stærkt roste romaner, »Quicksand«, 1928, og »Passing«, 1929, boblede af kunstnerisk vitalitet, og det er med et ekko i ørerne efter Bessie Smiths bluessange, Louis Armstrongs optræden i revyen Hot Chocolates og Ellington-orkestrets jungle sound, at Nella Larsens bøger skal læses.

Den store vægt, Harlem-miljøet lagde på de sorte rødder, føjer sin særlige dimension til den oplevelse af hjemløshed, som bøgerne udforsker.

Melodramaet tærer på den litterære kraft

I 1930 udløste en novelle beskyldninger for plagiat. I 1933 blev Nella Larsen skilt, og hun forstummede litterært. Frem til sin død i 1964 levede hun beskedent som sygeplejerske, og hendes bøger blev stort set glemt.

»Quicksand«, på dansk »Kviksand«, handler om mulatkvinden Helga Crane, der kommer tæt på forfatterens egen livshistorie med dens skildring af en rastløs identitetssøgen, som inddrager både skiftende amerikanske miljøer fra Sydstaterne til Harlem og et besøg i Danmark.

Men kunstnerisk mest spændende er nok »Overgang« eller »Dobbeltliv«, som er titlen på de to danske oversættelser af »Passing«. Her skildrer Nella Larsen med indsigt de psykologiske og sociale komplikationer ved at »gå over« og udgive sig for hvid, når man har farvet blod i årene.

Skildringerne af de amerikanske miljøer, den historiske dimension i belysningen af racediskriminationens uhyrlige udslag og menneskelige omkostninger i 1920ernes USA og af Harlem-renæssancens betydning gør Nella Larsens bøger til spændende læsning, men melodramaet tærer på den litterære kraft, og oversættelserne er af blandet kvalitet. Den bedste satsning blandt de aktuelle udgivelser er »Nella Larsens samlede værker.«