Sporene peger mod Jylland og journalistens egen barndom og ungdom, som den udfoldede sig i Ebeltoft. Det giver anledning til nogle mindre flatterende kig ind i den danske provins og oprulning af en kriminalintrige, der viser sig absolut intet at have med hestesport eller det dekadente hestemiljø at gøre.
Som Lucas pendler mellem gerningsstedet i Nordsjælland og den østjyske provins, så skifter handlingen mellem tildragelser i hovedpersonens barndom med en følelseskold far, der netop har efterladt ham en større arv, skiftende ungdomsvenner og -veninder og journalistens efterforskning af mordet, der trækker tråde til personer fra denne fortid. Hvad Carsten Andersen, der selv er kulturjournalist, vil med romanen, står aldrig helt klart.
En spinkel konsekvens mellem forbrydelsen og fortiden viser sig at være ganske uvedkommende - om end overraskende - og med sin sproglige og klichéfyldte middelmådighed er romanen overraskende uspiselig.
