Herschel Grynszpans korte, mærkelige liv

Den 17-årige Herschel Grynszpan myrdede den 7. november 1938 en tysk diplomat. Nazisterne brugte mordet som undskyldning for at iværksætte Krystalnatten den 9. november 1938. En ny, fremragende biografi konkluderer, at Grynszpan var en helt.

Herschel Grynszpan, fotograferet 2. december 1938, da han var i det franske politis varetægt i Paris. Fold sammen
Læs mere

Om morgenen den 7. november 1938 gik den kun 17-årige jødiske flygtning Herschel Grynszpan ind på den tyske ambassade i Paris. Han havde en pistol med sig, og med den skød han en yngre diplomat ved navn Ernst von Rath. Herschel gjorde det, som han sagde, »af kærlighed til mine forældre og det jødiske folk«. To dage efter døde von Rath af sine sår, og nazisterne benyttede Grynszpans attentat til at iværksætte Krystalnatten i Tyskland, hvor jødiske hjem, forretninger og synagoger blev nedbrændt. Nazisterne påstod, at Herschel var udsendt af den internationale jødedom, og at jøderne nu havde startet en krig mod Tyskland.

Hvem var denne Herschel Grynszpan? Var det sandt, at han udførte drabet af kærlighed til sine forældre og det jødiske folk? Eller var det hele en snedig fælde, som nazisterne havde lavet, for at få en undskyldning til at sætte Krystalnatten i scene? Og var Herschel en simpel terrorist eller var han en helt?

Historikeren Jonathan Kirsch forsøger i sin nye bog, »The Short, Strange life of Herschel Grynszpan«, at afdække mysteriet om Herschels baggrund og motiver. Det er lykkedes Jonathan Kirsch at finde kilder, der giver os vigtig, ny viden om den unge mands hensigter.

Herschel var søn af Zindel og Rivka Grynszpan. De var polske jøder, der havde boet i Tyskland siden 1911. Herschel selv blev født i 1921 i Hannover. Herschels forældre var, som mange andre polske jøder, ludfattige. Situationen for dem blev forværret, da nazisterne i 1933 overtog magten. Faderen Zindel havde to brødre i Paris og for at få den unge Herschel væk fra den voksende fare i Tyskland, sendte hans forældre ham til Paris, hvor han boede hos den ene farbror og dennes hustru.

Den kun 15-årige Herschel kom således i 1936 til Paris uden uddannelse og opholdstilladelse – en skæbne han delte med mange andre jøder. Han var ganske lille af vækst, godt 150 centimeter høj, og talte ikke et ord fransk. Under opholdet mistede han også sit tyske visa og stod uden muligheder for at klare sig økonomisk. Hans farbror og tante skjulte ham på et loftskammer, så han ikke blev fundet og deporteret. I 1938 blev 12.000 polske jøder, herunder Herschels familie, udvist af Tyskland, og Polen ville ikke modtage dem. Disse statsløse jødiske flygtninge var helt uden hjælp, da ingen lande ville modtage dem. Danmark var blandt de lande, som førte en restriktiv jødepolitik og udviste stort set alle, der forsøgte at immigrere hertil.

Herschel køber en pistol

I begyndelsen af november 1938 modtog Herschel et postkort fra sin søster Esther, hvor hun beskrev den desperate situation og skrev, at alt var håbløst. Esther døde senere i Auschwitz. Åbenbart var der uenighed mellem Herschel og hans farbror og tante om, hvordan man skulle reagere, og Herschel forlod sine slægtninge i vrede og købte en pistol. Næste dag, den 7. oktober, tog han metroen til den tyske ambassade og mødte Ernst von Rath. Herschel tog sin pistol frem og skød von Rath fem gange i maven. Da han blev anholdt, fandt det franske politi et postkort i hans lommer, hvor der stod: »Med guds hjælp. Mine kære forældre, jeg kunne ikke gøre andet, må Gud tilgive mig. Mit hjerte blødte, da jeg hørte om jeres tragedie og de 12.000 andre jøder. Jeg må protestere, så hele verden kan høre min protest og det vil jeg gøre. Tilgiv mig.«

Nazisterne havde længe haft en plan om at bruge datoen den 9. november til at iværksætte en aktion mod jøderne. Det var nemlig årsdagen for Hitlers mislykkede kup i 1923. De besluttede sig for at bruge Herschels handling til at starte Krystal- natten den 9. november. Godt 1.200 synagoger blev ødelagt, 7.000 forretninger hærget og 30.000 jødiske mænd og drenge arresteret.

Jagten på Herschel

Efter attentatet overgav tyskerne Herschel til det franske politi. Utroligt nok forblev Herschel i det franske politis varetægt selv efter den tyske besættelse af landet, for franskmændene ønskede ikke at give tyskerne nogle triumfer. Det franske politi sendte efter besættelsen i 1940 alle fanger sydpå, og Herschel havnede først i Orléans og derfra sendtes han sydpå til Bourges. Under busturen blev bussen ramte af kugler fra et tysk fly, hvorved flere døde, men Herschel overlevede og havnede dernæst i politiets varetægt i Bourges. Derfra blev han sendt til Toulouse, men nazisterne var i hælene på ham og satte alt ind på at fange ham.

Herschel var i det delvist selvstændige område, hvor franskmændene havde oprettet Vichy-regeringen, men da nazisterne forlangte Herschel udleveret, gjorde franskmændene det uden protest. Den 18. juli 1940 blev Herschel derfor overgivet til tyskerne. Han blev kørt tilbage til Paris og derfra fløjet til Berlin, hvor han blev indespærret i Gestapo-hovedkvarteret og senere sendt til flere KZ-lejre.

Ville arrangere en skueproces

Meningen var, at propagandaminister Joseph Goebbels ville arrangere en skueproces, hvor man ville vise den internationale jødedoms konspiration mod Tyskland. Men processen blev aldrig til noget. Juridiske komplikationer kom ind i billedet, for Herschel var jo slet ikke tysk statsborger, og han havde begået mordet, da han var mindreårig, men Kirsch mener, at et andet aspekt spillede ind. Herschel påstod nemlig, at han og Ernst von Rath havde været homoseksuelle kærester. Med den historie ville det være vanskeligt for nazisterne at lave en skueproces og påstå, at Herschel var repræsentant for skumle jødiske interesser.

Adolf Hitler havde flere gange overvejet at droppe retssagen, og i midten af 1942 nåede han frem til, at skueprocessen ikke tjente nazisternes formål. Herschels skæbne er derefter noget usikker. Man ved, at Adolf Eichmann forhørte ham i begyndelsen af 1944 i Gestapo-hovedkvarteret i Berlin, men derefter kan Kirsch ikke med sikkerhed dokumentere, hvad der skete med ham. Der er flere udsagn om, hvordan han blev myrdet, men Kirsch tør ikke konkludere noget sikkert.

Efter krigen blev mordsagen af stor betydning under Eichmann-sagen i Jerusalem, hvor Adolf Eichmann, der var en af nazisternes hovedansvarlige for holocaust, stod anklaget. Herschels far, Zindel, havde overlevet krigen og afgav vidnesbyrd under retssagen i 1961. Der vedblev at komme nye rygter om Herschels motiver og skæbne. Nogle, som f.eks. den tysk-jødiske filosof Hannah Arendt, mente, at Herschel var blevet narret af Gestapo, og at det hele var en nazistisk fælde. Det afviser Kirsch klart. Andre mente, at historien om homoseksuel kæresteri med Ernst von Rath var sand, men også det afviser Kirsch.

Hvornår er man en helt?

I jødisk historieskrivning har Herschel Grynzpan haft en tvivlsom skæbne, som den jøde, der udløste massiv gengældelse. Der er ingen gade opkaldt efter Herschel i Israel, og ingen ærer ham som en jødisk frihedskæmper, bemærker Hirsch. Man har efter krigen ofte spurgt, hvorfor så få jøder gjorde modstand og greb til våben mod nazisterne. Nyere tids forskning, som Kirsch refererer, har dog vist, at der blev ydet aktiv modstand i mange KZ-lejre. Man har været ivrig efter at hædre dem, der kæmpede mod nazisterne, men der var ingen ære til Herschel. I bogen undrer Kirsch sig over dette forhold og peger på, at mange faktorer var med til at forhindre Herschel i at få en heltestaus. I 1938 var der endnu ikke massiv forfølgelse med morderisk formål mod jøderne og drabet var altså før holocaust var iværksat.

Jonathan Kirsch fremstiller Herschel Grynszpan langt mere heroisk end tidligere undersøgelser. I Kirschs bog er Herschel en begavet ung flygtning, der som en af de første erkendte de statsløse europæiske jøders håbløse situation, og heraf udsprang hans ønske om at gøre opmærksom på deres skæbne. Kirsch løser ikke alle gåderne omkring Herschel Grynszpan, men han afdækker de fleste og får Herschel til at fremtræde som en modig, begavet og handlekraftig ung mand. Om han var en helt, som Kirsch ender med at kalde ham, er et spørgsmål, som læserne må afklare med sig selv.

Må betragtes som helt

Lad Kirsch få sidste ord:

»Kun få uger efter lederne af England og Frankrig havde rystet i bukserne ved mødet med Hitler i München, gik Herschel ind på den tyske ambassade og skød en diplomat. Og tre år senere, da appeasement-politiken over for Nazityskland klart var blevet demonstreret som en fiasko og Nazitysklands morderiske hensigter var blevet ført ud i livet, sad den samme unge mand alene og forladt i en Gestapo-celle i Berlin. Han havde held til at nægte sine nazistiske kidnappere muligheden af at retfærdiggøre massemordet på jøderne i den skueproces, som de havde planlagt med ham. For disse to handlinger betalte den unge mand med sit liv. Hvis jødisk væbnet modstand mod Nazityskland skal have en mening, så må vi betragte Herschel som den helt, som han søgte at blive.«

Forfatter: Jonathan Kirsch. Titel: »The Short, Strange Life of Herschel Grynszpan«. Pris: 28 dollar Sider: 336 Forlag: Liveright Publishing Corporation.