Herfra til evigheden

Peter Poulsens minimalistiske mumlerier med melankoli, musikalitet og munterhed.

Peter Poulsen Hvad: »Bestyrelsesmøde i evigheden« Fold sammen
Læs mere

For halvandet år siden skrev forfatteren Peter Poulsen og vel ikke mindst forlaget Lindhardt og Ringhof en slags litteraturhistorie ved at udgive den første print-on-demand-digtsamling på dansk. I dag føjes så en fodnote til det historiske udspil. Peter Poulsens nye digtsamling udkommer i helt traditionel bogform.

Men den slags krusninger på det store boghavs overflade har ingen plads på dagsordenen til det »Bestyrelsesmøde i evigheden«, som Peter Poulsen indkalder til med titlen på sin nye bog: »Alle bestyrelsesmedlemmer er usynlige,/dagsordenen uændret siden forrige møde,/punktet eventuelt er udeladt/og har sandsynligvis aldrig optrådt«.

På bestyrelsesmødet i evigheden hersker den store stilhed, og det er den, Peter Poulsen efter »Rulleteksterne« fortsætter sin nedtælling til med de nye digte. Han skriver om »Lukketid et sted i verden« med klaverer, der forstummer, han nynner for sine venner »i de tomme kurvestole« og udforsker stilheden: »Ingen kan være stille som vandhanen, når den er lukket,/den allernederste kniv i en køkkenskuffe.«

Mumlerier

En alt i alt sørgmodig historie der ville balancere på kanten af sentimentaliteten, hvis ikke det lige netop var for den humor og det konstant vågne blik for tilværelsens små og store absurditeter og løjerligheder, som er en integreret del af digtene. Det er i det særlige greb om melankolien, at kunsten ligger. Det er ingen tilfældighed, at Peter Poulsen i et digt beretter om tre drømmemøder med Storm Petersen, og apropos Storm P. har også Poulsen sine »fluer«, der svirrer rundt i en urinrus på natdiskotekets pissoir.

Mange af digtene i »Bestyrelsesmøde i evigheden« har karakter af en slags minimalistiske mumlerier med små stænk af surrealistiske indfald, som når to tomme busser før solnedgang mødes mellem Østermarie og Svaneke, og chaufførerne træder ud for at tage en vals med hinanden.

Stilheden venter lige om hjørnet, når der inviteres til »Bestyrelsesmøde i evigheden«, men stadigvæk tager Peter Poulsen ordet med den syntese af melankoli, musikalitet og munterhed i stemmen, der giver digtene deres egen let genkendelige klang.