Den voldsomt produktive Marianne Larsen er digteren med særsproget; eller måske snarere - i flertal – særsprogene. I »Hændelser i stresset melankoli« - hendes udgivelse nummer langt over 40 siden debuten i 1971 med »Koncentrationer« - tager hun helt som forventet endnu nogle overraskende og legende skridt i sproget og ind i et univers, hvor proportioner og tider forskydes og også fantasy-elementer dukker op.
Samtidig med at Marianne Larsen helt i sin egen blidt syrede ånd både besøger møntvaskeriet »Love On« og begiver sig ud i en verden befolket af sære »Længselsvæsner« og »postintelligente dyrearter«, slipper hun ordene løs på måder, som hos de fleste dansklærere ville udløse heftige røde understregninger.
Der skal noget til at slippe helskindet fra brugen af ord og former som »mørkerne« og »de drengelige«, men netop forskydningerne fra det korrekte og ordinære i retning af det ukorrekte og afvigende indgår som led i en slags sproglig afdisciplineringsproces, og hele den respektløse omgang med ordenes gængse former og de grammatiske regler betegner den satsning på et modsprog og en friere »læbegrammatik«, som gør oprør imod det regelrette og stivnede, og som er skabt til alle former for forundrede spørgsmål.
Netop modsproget har forfatteren konsekvent satset på lige fra begyndelsen, og så skal det for en ordens skyld med, at netop den form for sproglige regelbrud og nyskabelser, som Marianne Larsen dyrker, kræver sin egen klare og skarpe logik og ikke mindst et talent ud over det sædvanlige for ikke at ende i det meningsløse og uforpligtende.
Sproglig fortryllelse
Og uforpligtede eller uforpligtende er Marianne Larsens digte aldrig. Tværtimod er deres kendetegn en indtrængende alvor, en alvor som i digtsamlingen med den stressede melankoli i titlen endnu engang sættes ind på forvandlingen af det moderne samfunds ensomhed og hjemløshed til fællesskabsfølelse og fortroligt tilstedevær.
Bedre end digteren selv et sted i den aktuelle bog formulerer sit poetisk-utopiske projekt, kan det ikke siges: »Jeg fjerner en anelse/af det realistiske ved i morgen«.
At fjerne en anelse af det realistiske ved i morgen er en poetisk programerklæring, som også ligner et modtræk mod den affortryllelse af verden, som sociologen Max Weber har forklaret som en proces, der hænger sammen med opløsningen af myternes, religionens, eventyrenes sandheder, og som er skabt af den fremadskridende rationalitet i det moderne samfund. I Marianne Larsens nye digtsamling, og her skal undertitlen »med automatiske æbler« ikke glemmes, bliver en helt personlig form for sproglig genfortryllelse af verden det afgørende anliggende:
»for engang jeg stod lænet op ad en kæmpestor blomst/og lo flere timer i træk//kom disen som sitrer løs af uimodståelighed/og svalede panden og mine øjne«.
I den slags digte bliver verden mærkelig og eventyrlig igen. Med »Hændelser i stresset melankoli« viser forfatteren endnu engang, at hun hører til blandt tidens vigtigste og mest uforudsigeligt originale danske digtere.
Titel: Hændelser i stresset melankoli – med automatiske æbler. Forfatter: Marianne Larsen. Sider: 80. Pris: 150 kr. Forlag: Gyldendal.
