Her er nørdernes guide til Louisiana

Michael Sheridan har skrevet en grundig, vidende og bog om museet i Humlebæk. Den henvender sig nok mest til fagfolk.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At bombardementet af København i 1807 havde indirekte betydning for, at Louisiana ligger, som det gør i dag i Humlebæk – dét havde jeg godt nok ikke overvejet. Ingen af de gange, jeg har besøgt museet med den smukke udsigt over Øresund, er den tanke dukket op, at dramatiske danmarkshistoriske begivenheder førte til, at Frederik VI i vinteren 1810 besluttede sig for at anlægge en havn ved Humlebæk. Men - kan man så undskylde sig med - der er jo også altid så meget at se på på Louisiana.

Men Michael Sheridan ved det, og han ved også, at der har levet mennesker i området i omkring 4000 år. Det fremgår af hans nye, meget grundige bog om Louisianas bygninger og landskabet, museet er opført i.

Michael Sheridan er en amerikansk arkitekt med stor veneration for dansk arkitektur. Han har blandt andet skrevet om Arne Jacobsens Royal Hotel, om mesterlige enfamiliehuse og om Poul Kjærholm. Sidstnævnte udkom i forbindelse med en udstilling på Louisiana, som Michael Sheridan tilrettelagde. Og nu er turen så kommet til Jørgen Bos og Wilhelm Wohlerts museumsbyggeri, der er videreført af Claus Wohlert. Egentlig havde Knud W. Jensen henvendt sig til Jørn Utzon, men han havde ikke tid.

I sine erindringer, »Mit Louisianaliv«, fortæller Knud W. Jensen selv om, hvordan han fandt stedet; en forladt ejendom i en tilgroet have, ligesom Miss Havishams hus i Charles Dickens´ »Store forventninger«, og så tog han fat. Knud W. Jensen var – som Claus Wohlers engang har udtrykt det - bygoman, og museet voksede led for led. Og – som også bogens forfatter pointerer – i enestående samklang med det omgivende landskab, som Bo & Wohlert gjorde en stor indsats for at aflæse.

Det er historien om den ene udvidelse efter den anden, Michael Sheridan fortæller grundigt om i sin bog, der analyserer de syv bygninger, der kom til at udgøre det, datidens arkitekturkritik kaldte det skjulte museum. Netop fordi det så konsekvent underordnede sig landskabet og tilbød gæsterne generøse udsyn til det.

Bogen, der også belyser aspekter af Louisianas historie og Knud W. Jensens museumsidealer, bringer mange nyttige og præcise oplysninger, men undervejs i læsningen bliver man i tvivl om, hvem dens målgruppe er. At Louisiana, museets arkitektur og parken har en plads i mange kunstinteresserede danskeres (og ikke så få udlændinges) hjerter, viser de pæne besøgstal. Men detaljeringsgraden i analyserne er meget stor og henvender sig snarere til fagfolk end museumsgæster, som de mere eller mindre typisk er. (Det kan man læse om i Pernille Steensgaards jubilæumsbog om Louisiana fra 2008.)

Omvendt har Michael Sheridan skrevet en – der var ordet igen – grundig og vidende bog, der giver et samlet overblik over logikken i udvidelserne og over den på samme tid vedholdende og utålmodige Knud W. Jensens bygonomi og nederlaget, da Knud W. Jensen for små 20 år siden måtte opgive at udvide med et arkitekturmuseum. Nogle af indvendingerne mod projektet var berettigede og forståelige, men der var også en undertone af, at nu havde »Jensen,« som Michael Sheridan konsekvent omtaler Knud W., vist også fået, hvad der kunne tilkomme ham. Træerne vokser smukt i Louisianas park, men generelt vokser de ikke ind i himlen.

»Louisiana – arkitektur og landskab«.  Forfatter: Michael Sheridan. Sider: 378. Pris: 350 kr. Forlag: Louisiana.