Her er manden, moralister ikke kan læse

Peter Handke er måske et rædsomt menneske, men helt sikkert en genial forfatter.

Peter Handkes »Det Store Fald« handler om en skuespiller, hvis historie emmer af ensomhed og kulturpessimisme. Romanen en meget stimulerende læseoplevelse, selvom den ikke er let læselig eller særlig opbyggende. Fold sammen
Læs mere
Foto: STR

I den litterære biografi trækkes forfatteren ind i forfatterskabet. Her bliver oplevelser, følelser og meninger, ja, alt der kan dokumenteres via breve, dagbøger og andet, det lys, værket læses i.

Det er en fascinerende, men også en usmagelig sammentrængning af fiktion og fakta, af liv og digtning, og dét, lige meget hvor meget biografisten forsøger at give det et skin af videnskabelighed.

Men værre og endnu mere ødelæggende er det, når en forfatters liv og meninger bruges til at diskvalificere værket. Når liv og meninger bliver brugt til at undergrave et forfatterskab. Det er biografismen i dens mest ekstreme form, og nogle har i den ånd forsøgt at diskvalificere romaner og noveller af nazisympatisøren og Hitler-beundreren Knut Hamsun. Det er utilgiveligt.

I hvert fald set fra litteraturens synspunkt. Enhver læser ved jo, at bøger oftest er klogere og mere nuancerede end deres forfattere. Tænk på Klaus Rifbjergs ulidelige skråsikkerhed sammenlignet med hans bøgers indlevelse og åbenhed!

Det grelleste eksempel af nyere dato gives dog med østrigske Peter Handke, der er aktuel på dansk med romanen »Det Store Fald« og har et uforligneligt forfatterskab bag sig. Han burde for længst være tildelt Nobelprisen, men da dén institution også har det med at sammentrænge liv og digtning, kommer det næppe til at ske.

At det er kontroversielt at give Handke priser, viste sig også, da han modtog den store norske Ibsenprisen i 2014. Det medførte voldsom kontrovers, fordi Handke tidligere havde sympatiseret med Serbien under den jugoslaviske borgerkrig og blandt meget andet holdt tale ved tidligere præsident Slobodan Miloševićs begravelse.

Men Handke er, det må fastholdes, en fantastisk forfatter. Og at nægte at læse eller anerkende »Det Store Fald«, fordi han forsvarer uhyrligheder, vil ikke bare demonstrere sammentrængningens idioti, men også det tab, den kan medføre.

Smukke og krystallinske sætninger

Handlingen i romanen er tæt knyttet til en skuespiller, der vågner under et voldsomt tordenvejr. Han er i sin elskerindes hus, hun er allerede taget på arbejde, og han skal senere indspille nogle scener til en film og modtage en pris. Men først spiser han morgenmad, og det beskrives som hans øvrige gøremål på morgenkvisten med en omhyggelighed, der tydeligvis skal trække læseren ned i tempo og skrue op for sensibiliteten.

Senere påbegynder skuespilleren en fodrejse gennem skoven, hvor huset ligger, og mod arbejdet og prisoverrækkelsen. Gennem det høje, våde græs og ud i en verden, der både forekommer konkret, mytisk og som en spejling af den moderne virkelighed.

Det sidste fornemmes, når skuespilleren på sin vej møder mennesker, der kaldes »det nye verdensteaters typer«, eller tænker på »De glorværdige fem fra Verdenskirurgien« og ser dem, der kører på vejene, som »vejsegmentet«.

Det er en karnevallets og markedsøkonomiens virkelighed, og skuespilleren er en slags inkarnation af tidens udvendige menneske, der heller ikke er »interesseret i at tage parti, at skelne mellem de gode, der fortjente hjælp, og dem på det ondes side, dem, der ikke gjorde.«

Men det er ikke så enkelt. Hos Handke leveres ingen groft udskårne statements, og skuespilleren søger således også efter alternative måder at være fri på i en stadigt mere snærende verden. Når Handke lader skuespilleren gå på forskellige måder, i forskellige gangarter, simpelthen, er det for mig at se et udtryk for denne søgen eller længsel.

Det samme er skønlitteraturen: Et sted, hvor enhver med lidt indlevelse kan »gå i verden« på andre måder end sin egen.

På den måde peger »Det Store Fald« ikke bare på dét at være i verden, på det eksistentielle, men også på læsningens potentiale.

Men Handkes roman er trods sine smukke, til tider krystallinske sætninger ikke nogen letlæst roman, og heller ikke spor opbyggelig. Skuespillerens historie emmer af ensomhed og kulturpessimisme, men den er ikke desto mindre en sært frydefuld, vildt uhåndterlig, vidunderligt mærkelig og meget stimulerende læseoplevelse og endnu et højdepunkt i et dybt originalt forfatterskab. Handke selv, ja, det er en anden historie.

Titel: Det Store Fald. Forfatter: Peter Handke. Oversætter: Hanne Lund. Sider: 150. Pris: 285 kr. Forlag: Rod&Co.