Her er en skitseagtigt sansende debut

Der er ansatser til en original litterær stemme Pernille Abd-El Dayems lille, første roman.

Pernille Abd-El Dayem starter sin historie ved Vesterhavet i »Inden for revet«. Men det er ikke historien, der er det interessante - det er det virkelig gode sansende sprog. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jeg drømte, at jeg hedder Pernille«.

Det begynder ved Vesterhavet, i barndommens land, hos jeg-fortælleren Pernille, drømmeren. Det slutter ved revet i Mauritius, den voksne Pernille er taget hertil, morfaderen og mormoderen havde boet der i 70erne med deres to teenagebørn, nu er det barnebarnets tur.

Det sker i »Inden for revet«, 29-årige Penille Abd-El Dayems lille debutbog, som hun har givet genrebetegnelsen »hjemsøgelser«, og den kan man så grunde over, den betegnelse, for spøgelser er der ikke spor af i bogen, der er på bare 61 små sider, så måske er hjemsøgelserne de minder, som står så klart for hende, i en tekst fyldt med krop, med dufte, med natur.

Som her, lige i begyndelsen: »Kolde hænder. Grå april. Jeg forsøger at flette tre hårstrå sammen med mine helt stive fingre. Er det sådan, at det stive eventuelt kan få noget modstand. De tre strå skal bare lige flettes sammen som en gerning. Det er svært at arbejde med mit græsagtige hår. Jeg ordner og ordner mit hår. Ingen stopper mig«.

Angsten er der også, som et vilkår, angsten for udstødelsen. Pernille siger et sted:

»Jeg er bange for, at hun ser mig med naboens børn, og tror, jeg hører til hos dem.

Det, der forbinder min mor og mig, må ikke gå i stykker, mens hun ser det.«

Et andet sted lyder det sådan her:

»Eller de vil af med mig. Jeg forestiller mig, at der er forskellige måder at gøre det på. Den henkastede afskaffelse, hvor de i et snuptag løfter mig ud af livet, uden for revet, med et svup. De stryger mig ikke over håret imens, men jeg læner mig kælent imod dem.«

Lovende, men famlende debut

»Inden for revet« er ikke en klar, fortløbende fortælling, der er intet plot, ingen stort udfoldet livshistorie.

Kun denne begyndelse og denne slutning og ikke rigtig noget i midten, og hvis Pernille Abd-El Dayem på den måde ikke gør det let for den, der måtte lede efter en rød tråd i mere traditionel forstand, så er styrken ved den lille, skitseagtige bog dog dens indimellem virkelig gode, sansende sprog, dens stadige tilbagevenden til det kropslige, som noget konkret eller som billede:

»Fornemmelsen af noget gåsetrækslignende forrest på min brystkasse, hver gang solen bryder frem.«

»Vindens svirp af åndepiske«.

»En våd sten, blød som menneskehud. Blød som blæsten, jeg gerne vil røre ved, som mundvigene på de hunde, der sover i skyggen«.

Måske handler »Inden for revet« om at komme overens med sin egen historie i den større historie, der er familiens historie. Måske er dens ærinde at fortælle noget om at være et menneske i en krop i verden. Som tekst er den sin egen, ikke let placerbar.

Pernille Abd-El Dayems fokus er, uanset hvad, ikke unikt, i og med at det kropslige, det sansede, det (måske) autobiografiske er træk, der kendertegner så meget af det, der i disse år udgives, men der er ansatser til en original litterær stemme, bestemt. Hvad der bliver det næste fra hendes hånd, ved vi selvfølgelig ikke, men det kan nok gå i mange retninger. Ganske lovende er det. Skønt også famlende. Vi får se.

Titel: Inden for revet. Forfatter: Pernille Abd-El Dayem. Sider: 61. Pris: 149,95. Forlag: Gyldendal.