Her er en gennemført brutal historie

Har man ikke sart mave, vil man føle sig underholdt undervejs i Raphael Montes' »Perfekte dage«.

Covers Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gisp! Den er en hård omgang at komme igennem, den brasilianske forfatter Raphael Montes thriller »Perfekte dage«. Brutal, foruroligende, ja, nådesløs.

Plottet er sådan set meget enkelt. Den unge medicinstuderende Téo bor hjemme hos sin mor og er lidt introvert. Han har ikke mange venner – og han er ikke helt vel i hovedet. Hans yndlingsfag på studiet er patologi, og han føler sig meget tæt på Gertrude – et af de lig, han går og øver sig på. Men en dag forelsker han sig hovedkulds i en levende pige, Clarice, der er studerende, udadvendt og kreativ. Hun arbejder på et filmmanuskript og kommer ved en sammenkomst til at virke svagt interesseret i Téo. Hun bliver en besættelse for ham. Clarice havde i forvejen planlagt et længere skriveophold på et motel, hvor en del af handlingen i hendes manuskript finder sted, Téo vil hjælpe hende med manuskriptet og få hende til at elske ham, så han bedøver hende og bortfører hende og smider hende i en kurffert og smider kufferten bag i moderens gamle Vectra og drager af mod motellet ...

Téo er totalt skruppelløs. Han manipulerer og bruger fysisk magt, imens han bygger en forestilling op, hvor han og Clarice er nyforelskede og bliver forlovet undervejs. Clarices bekymrede mor smøres med velmenende telefonopkald. Téo spiller rollen som den beskyttende og omsorgsfulde svigersøn, der beskytter Clarices skrivearbejde. Men Clarice holdes fanget. Hun prøver alt muligt for at komme fri. Rå modstand, smiger, fornuft. Lige lidt hjælper det. Da parret alligevel begynder at vække opmærksomhed på motellet, pakker Téo igen Clarice i kufferten og tager ud på en øde del af en ø med hende for her endelig at vinde hendes hjerte. Om det lykkes, skal selvsagt ikke afsløres her.

Det er jo ikke første gang, der fortælles en historie om psykopatiske mænd, der betvinger og dominerer en kvinde, de elsker. Vladimir Nabokovs »Lolita« (1955) og John Fowles’ »Offer for en samler« (1963) kommer en i hu som forgængere med noget større litterær værdi end »Perfekte dage«. Portrættet af Téos psykopatisk-forskruede personlighed er ikke ueffent, men den læser, der måtte spørge til forklaringen på, hvorfor Téo er, som han er, og gør, som han gør, får kun banale svar, som fx fraværet af en far. Nabokovs skildring af den pædofile Humbert Humbert er væsentlig mere raffineret såvel fortælleteknisk, som i sin tematisering af den farlige tiltrækning, Lolita sætter i gang hos Humbert. Fowles’ kispus med Shakespeares »Stormen« som en fast referencetekst, skaber en dybde, man ikke finder noget af i »Perfekte dage«.

Men måske er det ikke rimeligt med denne sammenligning. »Perfekte dage« markedsføres som en thriller, og har man ikke sart mave, vil man føle sig underholdt undervejs. Den er en af den slags bøger, der er svær at lægge fra sig, fordi man gerne vil vide, hvad det ender med – men liges å svær at læse til ende på grund af den detaljeret beskrevne og konsekvent gennemførte brutalitet.

»Perfekte dage«. Forfatter: Raphael Montes. Oversætter: Tine Lykke Prado. Sider: 286. Pris: 249,95. Forlag: Gyldendal.