Ikke alene gen- og omdigter Gerdur Kristný et af digtene fra Den Ældre Edda, hun fremkalder også med sine knappe, hårdtmejslede linjer billederne af et landskab og en natur, som synes skabt til aser og jætter, sagakæmper og slægtsfejder: »Dér er mit land/hyllet i natstille ro/støbt i stålkold is«. Udgangspunktet for Kristný er »Skirners rejse«, og myten om frugtbarhedsguden Frej og jættekvinden Gerd, og »Blodhingst« er både videreførelse af traditionen og et brud med den. Eddadigtningens tone er lyslevende hos Gerdur Kristný, men samtidig gør hun »Blodhingst« til en feministisk solidaritetserklæring med undertrykte og voldsramte kvinder fra den mandsdominerede nordiske gudeverden til nutidens kvindehandel. Et imponerende træk ved digtkredsen er den fuldstændig organiske sammensmeltning af traditionsbevidsthed og modernitet.