Haruki Murakamis ord om kærlighed gør både godt og ondt

Den japanske forfatter Haruki Murakami skriver om mænd med og uden kvinder i en samling fortællinger, der er både lette og kloge og ganske universelle.

Haruki Murakami: »Mænd uden kvinder«.  Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Oh, kærlighed. Dette uudtømmelige emne. Kilden til de største glæder og de største sorger. Altings begyndelse og nogle gange også altings slutning.

Om den kan man altid skrive, og hvis man som den brillante japanske forfatter Haruki Murakami er udstyret med både visdom, erfaring og en elementær fortælleglæde, så kan resultatet blive sådan noget som hans nye bog, »Mænd uden kvinder«, der på dansk lanceres som noveller, men rettelig, synes jeg, bør kaldes fortælllinger.

For fortællinger er de, disse syv små, fint afrundede beretninger om det, som titlen antyder, at det hele handler om: Mænd uden kvinder. Eller mænd, der nogle gange er uden kvinder, nogle gange med, eller som slet ikke er med kvinder på den dér traditionelle faste parforholdsmåde, men »nøjes« med at have dem som et dejligt krydderi på tilværelsen.

Mere end en hverdagshistorie

»Drive My Car« hedder den første fortælling, og ud over at hente sin titel fra åbningsnummeret på Beatles-albummet »Rubber Soul« handler den også om netop dét. Om en ung kvinde der bliver hyret som chauffør for en skuespiller, der i mere end én forstand har en blind plet, og som derfor ikke selv kan køre.

Skuespillerens kvinde er død og kremeret, savnet er mærkbart, ikke blot hos den efterladte husbond, men også hos en anden mand, og det skal der ikke røbes mere om her. Blot at Murakami, her som over alt i »Mænd uden kvinder«, forstår konstant at give sin fortælling et twist, der gør den til mere end blot en hverdagshistorie. Og at tilsætte den hentydninger og symbolske markeringer, der får det hele til at hænge endnu bedre sammen.

Også »Yesterday«, fortælling nummer to, er opkaldt efter en Beatles-sang, her ganske tydeligt, idet en biperson i historien har lavet sin helt egen hjemmelavede tekst til Paul McCartneys evergreen.

En tekst, som han i øvrigt har forfattet på den japanske dialekt kansai-ben, som han har lært sig selv og konstant ævler løs på (og hvis den dialekt lyder meget specielt på japansk, så er det ikke rigtig lykkedes den dygtige oversætter at få den oversat til noget overbevisende dansk, men det er måske også umuligt, for man kan jo ikke lade en japaner tale jysk, vel?)

Kvinden i historien er kvinden i den dialekttalendes liv, hovedpersonen dater hende. Der er lagt op til et trekantsdrama. Af en slags.

Det Fjerne Østen virker ikke særlig fjernt

»Det selvstændige organ« beretter om de rystelser, det kan give, når man mod sin vilje bliver dødeligt forelsket. I »Sheherezade« fortæller en ordinært udseende og godt gift husmor fascinerende historier til en mand, som hun engang imellem går i seng med.

I »Kino« sker der sære ting på en bar i en blind sidegade: Fortællingens kvinde, som for en stund bliver fortællerens kvinde, har mærker efter mishandling og får stadigt flere ... I »Mænd, som ikke har en kvinde« hedder det klogt: »Man kan let ende som en af disse mænd, der ikke har en kvinde. Man skal bare elske en kvinde højt, og så skal hun forsvinde.«

I »Da Samsa blev forelsket« vender Kafka-elskeren Murakami den store mesters berømte fortælling »Forvandlingen« på hovedet, så det nu er et kryb, der vågner en morgen og er blevet til Gregor Samsa. Denne Samsa møder en pukkelrygget kvinde, der får hans lem til at rejse sig, da hun vender ryggen til ham, kun lidet aner han, hvad der foregår, men han er jo netop også blot et forvandlet kryb. Udenfor, i Prag, er der optøjer ...

»Mænd uden kvinder« er både let og begavet, finurlig og raffineret, og noget af det forunderlige ved dens forunderlige forfatter er hans universalitet.

Hos Murakami virker Det Fjerne Østen ikke særlig fjernt. Hans ord gør både godt og ondt. De er svære helt at slippe. Præcis som den store kærlighed.

Titel: »Mænd uden kvinder«.

Forfatter: Haruki Murakami.

Oversætter: Mette Holm.

Sider: 222. Pris: 299 kroner.

Forlag: Klim.