Om noget er Hans Edvard Nørregård-Nielsens bog om Limfjorden en vejledning i at finde livskvalitet. Det er en bog om jordisk lykke. Det er et eksistentielt projekt.
Lykke og livskvalitet er vel forskelligt fra menneske til menneske, og der skal nok være den, der slet ikke kan se sig selv i den lange besyngelse af de stille men store glæder, bogens forfatter finder i en egn af landet, der på så mange måder betragtes som et udkantsdanmark. Men det er slående, hvordan Hans Edvard Nørregård-Nielsen gennem sine beskrivelser af vejrliget, af landskabet, af nogle af landskabets bygninger og af nogle af de malere og forfattere, der har fastholdt disse kvaliteter, samler noget af alt det, der er godt ved tilværelsen. Meget bedre kan det ikke blive, skriver han fra tid til anden. Eksempelvis om glæden ved at stå et øjeblik for sig selv og kigge på en bygning og ryge en cigaret - eller mindes mennesker han har truffet, digte han har læst, kunstnere der med stor præcision har fortalt noget sandt om landskabet.
Meget bedre kan det heller ikke blive med fotosiden, bemærker forfatteren om sit valg af fotograf, og også dét kan han have ret i. Kirsten Klein bor på Mors, så heldig er hun, og gennem årtier har hun fastholdt udkantslandskaber, hvis kvalitet er, at det her og der er naturen, der stadig har overtaget. Mennesket og dets gøremål er der spor af, selvfølgelig, og deres huse trykker sig under et fabelagtigt himmellandskab mod marker præget af store linjer. Hans Edvard Nørregård-Nielsen koketterer selv med, at bogen da i hvert fald har den kvalitet, at en af landets bedste fotografer med natur som motiv står for en stor del af billedsiden. Derfor bliver man også lidt trist, når hendes billeder undertiden bliver sat urimeligt meget ned i størrelse i en ellers rolig, stringent, klassisk og meget imødekommende grafisk tilrettelæggelse.
Stille, indtrængende
Limfjorden er emnet, men skønt vi kommer omkring i den del af landet, den gennemskærer med sine vældige vandmasser, hvorhenover blæsten som bekendt går så frisk, er det ikke en udtømmende topografisk beskrivelse og slet ikke en turistguide. Det er snarere et stykke identitets- eller mentalitetshistorie, hvor forfatteren beretter om nogle ældre dyder, trækker på sin enorme viden og dybe hukommelse og kommer med både vennesæle men nok mest spidse bemærkninger om tendenser i tiden og den udvikling, der har ført til en generel kvalitetsforringelse af landet. Det er derfor, det bliver så afgørende for ham at pege på de steder, hvor man stadig finder livskvalitet.
For så vidt er bogen en indædt og insisterende samtidskritik, og Limfjorden er måske mere påskuddet for at få mulighed for at ytre sig om sit liv, sine iagttagelser og erfaringer, kunne man måske tænke. Hvis det ikke var, fordi man straks og helt ubeskedent erindrede sig selv om, at det er en af de smukkeste egne af landet, og at Hans Edvard Nørregård-Nielsen er kommet på de kanter i så mange år, at han har haft et påtrængende mellemværende med stedet. Noget skal fortælles. Og han har historier og synsindtryk nok at øse af. Aalborg er han pudsigt nok ikke så imponeret af, og nok er Nordjyllands hovedstad ikke Limfjordslandets pæneste by eller en af Danmarks arkitekturstorbyer, men den har nu sine formildende omstændigheder.
Sproget er et kapitel for sig. Hans Edvard Nørregård-Nielsen skriver ganske enkelt bedårende. En selvopfunden stil og sprogtone præget af underdrivelser, der bliver til klare pointer, historier hvor menneske og natur bliver forbundne, og en stilfærdig humor der kommer af erfaringens nådegave og lysten til at placere sig et sted i opposition til tidens mest udbredte kommunikationsform: At råbe op - for at overdøve. Hans Edvard Nørregård-Nielsen råber ikke op. Det er måske derfor, man gerne lytter til det, han siger i sin rolige måde at skrive på. Som sad han ved stambordet og fortalte historier.
»Venner, ser på Danmarks kort,« hedder det i en af fædrelandssangene, »ser, så I det aldrig glemmer/ til hver plet har fået stemmer.« Med dette magtfulde bogværk har Kirsten Klein og Hans Edvard Nørregård-Nielsen givet Limfjorden og egnene omkring den en stemme, man ikke vil kunne glemme.
