Selv om titlen på Hans Davidsens-Nielsens »Løgnen om en sand ven« lyder som noget fra de billige bogrækker, skal man ikke lade sig narre. Man bør heller ikke lade sig forstyrre af, at bogen omhandler nogenlunde de samme begivenheder som i forfatterens vellykkede debutroman, »Hypokonderens død«.
»Løgnen om en sand ven« er på mange måder en bedre roman, en skarpere spændingsbog og et mere helstøbt værk. Davidsen-Nielsen er dermed et litterært modbevis på den påstand, at en forfatters toer altid er sværere at skrive (og dermed læse?).
Det bunder måske i, at det i virkeligheden slet ikke er hans anden bogudgivelse, men hans sjette, da han sådan set har skrevet en række andre bøger, bare faglitterære og deriblandt flere udgivelser om den danske efterretningstjeneste.
Davidsen-Nielsen er med andre ord på dobbelt hjemmebane, og det mærker man undervejs i læsningen af »Løgnen om en sand ven«, der handler om det danske spionvæsens hemmelige cirkler, om rådne magtkampe i toppen og misbrug af mennesker i bunden af systemet. Forfatteren skriver på sin faglige viden og med et godt drive, der gør bogen til en af de bedre danske spionromaner.
Som i forgængeren handler den om de ting, der sker, da den kræftsyge historiker Morten Richter lader sig hverve som indhenter ved Forsvarets Efterretningstjeneste og sendes på en mission i udlandet for at få ram på en dansk-pakistansk islamisk terrorist. Men hvor første bog beskrev begivenhederne fra Richters vinkel, tager toeren udgangspunkt i vennen Robert Lassens version af virkeligheden, med visse afstikkere.
Det giver et godt supplement til kernen i historien, uden at det skal forstås sådan, at man nødvendigvis behøver at læse den ene for at forstå den anden.
Bøgerne kan for så vidt sluges uafhængigt af hinanden, de er dog begge bedre sammen.
Robert Lassen er journalist, engang en lovende en af slagsen med fast gang på Christiansborg, nu træt redigerende på det fiktive dagblad Tidens udlandsredaktion. Da Morten Richters ekskone imidlertid kontakter ham med sin stigende bekymring omkring barndomsvennens tilsyneladende forsvinden, vågner hans snushane-gen igen, og han begynder at researche og skrive om det, der er eller kunne være sket.
Hans lettere provokerende tilgang til sine chefer og kolleger ender imidlertid i en fyring, og han må fortsætte som lavtlønnet freelancer og senere arrig tilskuer til en Cavlingoverrækkelse, han bestemt ikke bifalder.
Som portræt af en nyhedsbranche i opbrud med nye medieplatforme og nye fagpolitiske pejlemærker rammer »Løgnen om en sand ven« lige på kornet – og minder i den henseende en del om Olav Hergels »Punktum«. Som samfundskritisk temperaturmåling med termometeret godt oppe i det danske efterretningsvæsen virker den yderst præcis og i al fald ganske underholdende i sin nærgåenhed.
Der er ikke ret meget, der er, som det ved første øjekast ser ud til at være. Richter var eksempelvis ikke som påstået rejst til Paris, FE holder sig heller ikke for gode til at omgå regler og love ved bl.a. at udlevere afgørende oplysninger til en fremmed magt og dermed medvirke til drab på en dansk statsborger – og »Løgnen om en sand ven« er noget ganske andet og bedre end en plat politikrimi fra de billige bogrækker.
Titel: Løgnen om en sand ven.
Forfatter: Hans Davidsen-Nielsen.
Sider: 400.
Pris: 300 kr.
Forlag: Politikens Forlag.
Da anmeldelsen blev bragt i avisen lørdag 7. oktober, havde bogen ved en fejl fået 3 stjerner og ikke fire, som den rettelig skal have. Vi beklager fejlen.
