Fra 1930erne og fremefter skrev journalisten Jacob Kronika om Tyskland til både tyske og skandinaviske aviser. Han førte også dagbog, og disse optegnelser er nu blevet genudgivet sammen med hans dagbog fra livet som fange hos russerne efter krigen. Han var vidne til Nazitysklands opstigen og fald, og han var i byen, mens russerne indtog den, og Adolf Hitler begik selvmord.
Jacob Kronika var tysk statsborger, men dansktalende og opvokset i Flensborg.
Han blev tysk soldat under Første Verdenskrig, som han meldte sig frivilligt til, og efter det tyske nederlag følte han sig tættere knyttet til Danmark og blev ansat på den dansksprogede Flensborg Avis. Som korrespondent for den og den danske avis Nationaltidende flyttede han i 1932 til Berlin, og han blev efter Hitles magtovertagelse grebet af sympati for nazisterne. Imidlertid betød jødepolitikken i Det Tredje Rige, at han blev mere kritisk indstillet.
At være udenlandsk korrespondent i Berlin dengang var noget af en balancekunst. Jacob Kronika måtte holde sig gode venner med nazistiske kredse og passe på, hvad han skrev uden at opgive sin integritet som nøgtern journalist. I sin dybtgående indledning til dagbøgerne skriver Kierkegaard-specialisten Peter Tudvad, der bygger på en biografi fra 2005 om Jakob Kronika af historikeren René Rasmussen, at Kronika af nazisterne blev anset for at være en af de mere venligtsindede korrespondenter:
»Hans generalieblad vidnede om en rigeligt bøjelig karakter og en noget sen erkendeelse af nazismens væsen.«
I dagbogen følger vi Jakob Kronika blandt nazistiske spidser, journalistkollegaer og almindelige tyskere. Selv om undergangstemningen havde indfundet sig, gik livet i journalistkredse næsten videre som før. 28. marts 1945 var Jakob Kronika for eksempel til fest:
»I Gaar Aftes blev der danset i presseklubben. Bevares, det var ikke nogen offentlig Forlystelse. Men alligevel! I disse Tider! Tyskerne var mindst lige saa ivrige til at danse som nogle af de udenlandske Gæster. Højtstaaende Embedsmænd, kendte tyske Redaktører og deres fruer traadte Dansen på Bibliotekets gulv. En Grammofon leverede Musikken.«
Interessante historier af svingende kvalitet
Men så nåede krigen Berlin, og tyskerne blev åbenlyst mere og mere opgivende, og selv ikke den nazistiske elite lagde skjul på, at krigen var tabt. Kronika telefonerede stadig til København og Stockholm, hvor han skrev til Svenska Dagbladet. Det var nu ikke uden besvær, som han fortæller 21. april 1945:
»Det lykkes mærkeligt nok at faa Telefon-Forbindelse med København og Stockholm. Medens jeg taler med Bladene, farer Granaterne hen over Leipziger- og Potsdamerplatz. De paastaar i den anden Ende af telefonen, at de kan høre Artilleri-Bulderet.«
Russerne trænger dybt ind i byen, og Kronika søgte tilflugt hos det danske gesandtskab, der senere må ty til en bunker og brede det danske flag ud for at signalere til russerne, at de ikke er tyske.
Man afviste danske nazisoldater, der var deserteret, og frygtede, at russerne ville bruge vold imod dem, og en forbitret sovjetisk kommissær fortalte gruppen af danskere, at han var russer, kommunist og jøde, og at hele hans familie - også hans lille søn - var blevet myrdet af nazisterne. Han trak sin revolver og sigtede på en 12-årig dreng. og man troede, at han ville skyde, men han sænkede revolveren:
»...jeg skyder ikke. Men De maa indrømme mig: Jeg kunde have Grund til at skyde. Der er saa meget, som raaber efter Hævn.«
Efter de dramatiske oplevelser i Berlin blev Jacob Kronika og den danske gruppe interneret i en lejr i Moskva. Her førte Kronika også dagbog, og hans oplevelser hos russerne er gengivet i den nye udgivelse. Det meste af gruppen blev frigivet i august 1945.
Kronika spillede en rolle i dansk journalistik i efterkrigstiden og døde i 1982, og hans optegnelser er absolut interessante, selv om de ikke er helt oplagte til en genudgivelse. De er ikke præget af litterær kvalitet, og hans omgangskreds er lidt snæver. Jacob Kronika fremviser ikke nogen større analytisk evne og viser heller ikke nogen større reflektion.
Der er dog en scene fra de russisk kz-lejre, hvor han og andre danskere 1. august ser en russisk film med optagelser fra Auschwitz, og hvor alle bliver rystede: »Bjerge af Lig; Tusinder af døende Børn, med alt for store Hoveder paa radmagre Kroppe, Sult, Sult - og atter Sult.«
Der optræder mange personer i dagbøgerne, men der er ikke noget navneregister i bogen, og forlaget har ikke forsynet den med noter, der forklarer mere om personerne og deres skæbne. Det er for dovent ikke at gøre dette arbejde, når man genudgiver en dagbog.
Titel: Berlins undergang. Dagbog fra det Tredje Riges fald. Forfatter: Jacob Kronika. Sider: 317 Pris: 200 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof
