Raoul Wallenberg blev født med en sølvske i munden. Han reddede henved 100.000 ungarske jøder fra gaskamrene. Og så blev han formentlig henrettet i Lubjankafængslet i Moskva i foråret 1947, anklaget for spionvirksomhed for såvel amerikanerne som tyskerne samt for at have modtaget bestikkelse fra rige jøder i Budapest under de hektiske jødeforfølgelser.
Han blev født ind i den stenrige og magtfulde Wallenberg-bank- og erhvervsfamilie i 1912, og han var en drømmer, en eventyrer med sans for spænding, en indædt idealist. Men han var også en højt begavet militært trænet organisator med et udpræget overtalelsestalent, grænsende til det manipulerende, og det er sådan, vi møder ham i Stig Dalagers overbevisende roman »Rejse uden ende«: I Budapest, hvortil den afgørende og vitale del af handlingen er forlagt.
I krigssommeren 1944 ankommer han som sekstendedelsjøde og med en skuffende kærlighedshistorie i bagagen til det besatte Ungarn som svensk diplomat.
I løbet af imponerende kort tid og for amerikanske og svenske pengestrømme lykkes det ham at oprette tilholdssteder for de allerede stjernestemplede jøder og udstede i tusindvis af svenske pas, hvis juridiske gangbarhed nok er tvivlsom, men som – ikke mindst på grund af Wallenbergs insisterende holdning – respekteres af den tyske besættelsesmagt.
Indsigtsfuld beskrivelse
Et højdepunkt i Wallenbergs diplomatiske udfoldelser er møderne med Holocaust-chefen Adolf Eichmann selv. Oftest temmelig besoffen, anæmisk af udseende og iført dødningehoved-kasket lader Eichmann ingen i tvivl om nazismens dybeste hensigter med jødeudryddelsen, og »Rejse uden ende« er faktisk et vidnesbyrd om de allieredes katastrofale svigt, da de overså og negligerede nazismens raceprogram som en afgørende del af krigsførelsen.
Hen imod slutningen af romanen forsøger hovedpersonen under en selvmordslignende transport gennem det sønderskudte land at kontakte den sovjetiske hærledelse.
Hans mål er stadig at redde de dødsdømte jøder, men også at fremlægge en plan for løsningen af jødeproblemet efter krigens afslutning, der trods lange krampetrækninger nu endelig er i sigte. Sovjets sympati for jøderne kan imidlertid ligge et meget lille sted, ligesom Ungarns før krigen, og Wallenberg arresteres ...
Selv om romanen om Raul Wallenberg ikke prætenderer at kaste lys over - endsige reflektere over - vor tids flygtningestrømme, hvor netop Ungarns slet skjulte racisme rettet mod muslimer og jøder synes påfaldende – så ligger det dog lige for at sammenligne.
De psykologiske mekanismer og historisk betingede hadforestillinger under ekstreme politiske forhold, som Stig Dalager beskriver så indsigtsfuldt i romanform, kan stadig aktiveres. En historie, der trues af katastrofal glemsel, er her fortalt med stor autoritet.
Stig Dalager er en utrættelig slider i sin research, og kan det føles slidsomt for læseren at følge hans hovedperson over de mange bogsider, så giver det dog samtidig et nødvendigt indblik i historien. Og rettidig indsigt i nutiden.
Titel: Rejse uden ende. En roman om Raoul Wallenberg. Forfatter: Stig Dalager. Sider: 600. Pris: 250 kr. Forlag: People’sPress.
