Han fortryder ingenting

I romanen »Tirsdag« kommer vi tæt på en gammel mands hverdag og hans brogede fortid. Usentimentalt, til tider tæt på kynisk.

I romanen »Tirsdag« kommer vi tæt på en gammel mands hverdag og hans brogede fortid. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aris Messinis

Vi møder dem hver dag på gaden, men skænker dem sjældent en tanke. Gamle mænd i langsomt tempo, lidt gustne og jordslåede. Anonyme, nær det usynlige. Men sådan har de jo ikke altid været. Også de har en historie. Der er bare ikke nogen, der vil høre den.

Hovedpersonen i det belgiske pseudonym Elvis Peeters roman »Tirsdag«, er én af disse mænd. Den gamle (unavngivne) mand bor alene uden egentlig kontakt til andre mennesker.

Han har ingen efterladte, har brudt med sin bror og søster. Om formiddagen flirter han lidt med servitricen på den café, hvor han læser sin avis. En pige fra socialkontoret har det med at trænge sig på for at se, om han nu også kan klare sig, men hende undgår han helst. Han er alene, men egentlig ikke ensom.

Han har altid været en enspænder, og selv om han har elsket to gange i sit liv, har han altid valgt sin egen vej. Nu er han mæt af dage. »Hvis hans sjæl vil på rejse, så for hans skyld gerne«, som der står hen mod slutningen.

I romanen følger vi den gamle mand gennem en ganske almindelig hverdag. Vi er med på indkøb, vi venter tålmodigt med ham på, at det skal blive middag, så han kan lave mad og spise. Og vi hører hans historie.

Oplevelser uden eventyr

I en vekslen mellem første- og tredjepersons-fortælling kommer vi på erindringsvandring – tilbage til barndommen på forældrenes landbrug, til Belgisk Congo på plantager og i bushen, på langtur i lastbil og ind i de rum af kærlighed og omsorg, som han også besøgte undervejs i livet, hos den tidligere luder Erna og hos Simone.

Den brogede fortid har ikke altid været lige pæn. Voldtægt og vold, luderbesøg og druk, tyveri og småsvindel – den gamle mand har set og prøvet det meste, og han fortryder intet. Han tilhører dem, der ikke ser bagud, men i stedet er i flow. Han har oplevet en masse, men uden at være rigtig eventyrer, for han har intet behov haft for at forstå eller formidle de fremmede kulturer, han har mødt.

»Et menneske må kende sin plads, og den er til syvende og sidst altid under jorden«, konstaterer han tørt i begyndelsen af romanen og signalerer den frygtløshed, der er et af hans grundlæggende karaktertræk.

Elvis Peeters lader gamlingens historie fremstå usentimental. Fortællestilen er prunkløs og verdensbilledet til tider kynisk. Men undervejs i den fint glidende oversættelse opbygger man alligevel en slags fortrolighed med den gamle, blandt andet fordi han ikke underlægger sig kolonialis­ternes racisme, men betragter alle mennesker som ligeværdige. Og – om man vil – ligegyldige.

Titel: Tirsdag. Forfatter: Elvis Pee­ters. Oversat af Kirsten Rahbek. Sider: 186. Pris: 279,95. Forlag: Turbine.