Han digtede om Amors luner

Anne Marie Bjerg har præsteret det usædvanlige med gendigtningen af en samling svenske kærlighedssonetter fra midten af 1600-tallet.

»Wenerid. 101 sonetter« af Skogekär Bergbo. Fold sammen
Læs mere

Baroksonetter fra 1600-tallets Sverige! Hvem ville have gættet på, at det kunne gå hen og blive en af det aktuelle bogmarkeds succeshistorier? Men der er gaver, der kommer så uventede, og som er så iøjnefaldende anderledes, at det i sig selv skærper interessen.

Her kan den passionerede oversætter yde sit særlige bidrag, og netop sådan en gave har vi fået med bogen »Wenerid. 101 sonetter«, udgivet af Vandkunsten i en tosproget udgave med forord af Horace Engdahl, tidligere sekretær for Det Svenske Akademi,

Under arbejdet med oversættelsen af en Kerstin Ekman-roman blev Anne Marie Bjerg indfanget af et citat, som viste sig at stamme fra »Wenerid«, og hun følte sig så udfordret og fascineret af den på samme tid intimt fortrolige og sært fremmedartede sonetsamling, at hun for 15 år siden gik i gang med den ekstremt krævende opgave at gøre denne kærlighedspoesi, skrevet på et svensk fra midten af 1600-tallet, levende og nærværende for en nutidig dansk læser.

At opgaven er lykkedes, så både poesi og kærlighedslængsel består, er en usædvanlig oversætterbedrift.

»Wenerid« er skrevet af forfatterpseudonymet Skogekär Bergbo, og hvem der gemmer sig bag det naturglade dæknavn, er aldrig blevet opklaret. Men at manden har været knyttet til dronning Kristinas svenske hof er et nærliggende gæt, og om hans litterære orientering hersker der ikke tvivl.

I en henvendelse til læseren slog forfatteren fast, at for »rimdigteren« er svensk »rigere end noget andet sprog, og det skal her vises med den slags digte, som består af 14 linjer og kaldes sonetter, med hvilke Petrarca har udmærket italiensk og Ronsard fransk.«

Stor identifikation på tværs af århundreder

Ambitionsniveauet har været højt hos rimdigteren, der må have tilhørt den litterære avantgarde i 1640ernes Sverige, hvor han ikke alene indførte det sydligere Europas litterære idealer, men også skrev om kærlighedslængsel og elskovsdrømme med en imponerende nuancerigdom og en friskhed, så alle buttede barokengle må have vendt sig rødmende bort:

»Kom, lad nu frit os kærligheden øve!/Den er slet ikke farlig, lad os prøve!«

Heller ikke, hvem den skønne Wenerid var, ved vi, men værd at besynge i længselsfulde sonetter har hun åbenbart været. Med lidt god vilje er det til at se forbindelsen mellem kærlighedsgudinden Venus og det svenske kvindenavn Wenerid eller Venerid: »Slet ingen man kan sammenligne med./Som solen i den høje himmelsal/er Venerid i jordens dybe dal.«

I »101 sonetter« er billedet af den elskede som en sol tilbagevendende, og den svenske mesterpoet rapporterer med smidige rim og stor sproglig opfindsomhed om kærlighedens skiftende følelser og sindstilstande. Betagelse, tilbedelse, begær, længsel og tvivl veksler, og ikke mindst oplevelsen af foranderlighed og flygtighed tolker sonetterne fra 1640erne, så også dagens forelskede vil kunne nikke indforstået til digtenes stemninger:

»Forgængeligt som skygger der bortsvinder/er alting: kommer, går, er ikke fast./Alt er som vind og vejr i bratte kast,/som røg, som fjer i blæsten det forsvinder.«

Den oplevelse af flygtigheden er til at forstå og identificere sig med på tværs af århundrederne. Både Skogekär Bergbo fra 1600-tallets Sverige og oversætteren Anne Marie Bjerg fortjener beundring for deres indsats i kærlighedssonetternes tjeneste.

Titel: Wenerid. 101 sonetter. Forfatter: Skogekär Bergbo. Oversætter: Anne Marie Bjerg. Forord: Horace Engdahl. Sider: Upagineret. Pris: 300 kr. Forlag: Vandkunsten.