Erik Damgaard er en fascinerende og gådefuld person.
Sammen med sin bror, Preben, bør han være med på top ti-listen over de største danske iværksættere de seneste årtier. De byggede Damgaard Data op fra forældrenes kælder i Bagsværd. De udviklede regnskabs- og bogholderi-programmer til små og mellemstore virksomheder. Som nogle af de første så de hullet i markedet og med flid, dygtighed og den rette timing blev de blandt de bedste i verden.
Efter en fusion med danske Navision endte virksomheden med at blive solgt til Microsoft for et større milliardbeløb. Det er den historiske baggrund for, at Microsoft har den store udviklingsafdeling i Vedbæk og ikke andre steder i verden.
Erik Damgaard var den dygtige programmør og IT-nørd. Han tjente sammen med sin bror mange penge på salget - men vigtigere, så skabte de rigtig mange arbejdspladser til landet. Erik Damgaard er den slags, Danmark skal leve af.
Det har været svært at forstå, at samme mand de seneste år har svinget sig selv skødesløst rundt i boulevardpressen med sin barmfagre kone. Det har måske sikret et pænt mersalg til de kulørte blade, men bestemt ikke gjort noget godt for mandens offentlige anseelse.
Rigdommens pris
Rigdommens pris er udgangspunktet for bogen. Forfatter Birgitte Erhardtsen lægger fra starten kortene på bordet: Hverken hovedpersonen eller hans nærmeste har ønsket at deltage.
Måske er det grunden til, at man ikke rigtig kommer ind under huden på manden. Det er efter læsning fortsat et mysterium, hvad der driver denne mand, og hvordan han tænker.
Birgitte Erhardtsen giver sig selv frihed til at skrive, hvad Erik Damgaard tænker i forskellige situationer. Det gør de dele af bogen mere velfortalte end veldokumenterede, og det harmonerer skidt med, at manden skulle være meget privat om sine inderste følelser og tanker.
Man kommer dog meget tættere på Erik Damgaards bedrifter, end vi har været tidligere.
Tossegod i forretninger
Mange af hans forretningsforbindelser og nære venner fra fortid og nutid har valgt at stille op. Kapitlerne om opvæksten er velkomponerede, og med en omfattende research af hans erhvervsaktiviteter lykkes det forfatteren at blotlægge de mange risikable investeringer, Erik Damgaard har foretaget, efter at han blev milliardær. Det er især her, bogen bidrager med nyt.
Frem kommer et billede af en mand med en nærmest forlystelsessyg tilgang til sine investeringer. Pengene sætter han hovedsagelig i projekter hos bekendte og venner. Det virker hovedløst, når forretningsforbindelserne langt hen ad vejen tilhører »den farverige del« af dansk erhvervsliv.
Erik Damgaard bliver også brugt af dem. En stor del af bogen er en beskrivelse af personforbindelser og projekter, som sank, da den økonomiske nedtur kom rullende.
Derfor sidder man tilbage med en lidt trist fornemmelse. At det ikke var gået så skidt, hvis Erik Damgaard havde skruet lidt ned for tilliden til sine venner og brugt mere tid på at kigge kritisk på sine investeringer. Man ender faktisk med at få lidt ondt af manden. Han virker som et godt menneske, der har udstillet sig selv på en pinagtig facon i medierne og samtidig været tossegod i sine forretninger. Som læser kan man fortsat ikke rigtig forstå, hvad der driver ham. Og om det har været det hele værd?
Johannes P. Bøggild er chefkonsulent hos DSB med ansvar for strategisk kommunikation, og tidligere erhvervsjournalist på ugebrevet Mandag Morgen og Berlingske Nyhedsmagasin.
