Det svenske pressenævn frikendte tirsdag avisen Expressen med stemmerne 14 for og fire imod. Det var bestsellerforfatteren Jan Guillou, der havde krævet avisen dømt for artikler om hans arbejde som agent for den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB, fra 1967 til 1972.
Den svenske succesforfatter Jan Guillou blev i avisen Expressen i slutningen af 2009 beskrevet som »hemmelig Sovjet-agent« og »KGB-agent«. Guillou benægtede, men snart efter dukkede papirer op, der dokumenterede hans arbejde for KGB. Guillou indrømmede derpå at have modtaget penge fra KGB, men tilføjede, at det blot havde været hans forsøg på at få indsigt i den mørkelagte efterretningsverden, og at han ikke havde været rigtig agent.
Expressens journalist fik Guldspaden for sine artikler, der svarer til Danmarks Cavlingspris. Men Jan Guillou indklagede Expressen for presseombudsmanden med krav om at få avisen dømt for urigtige oplysninger. Presseombudsmandens forkvinde, Yrsa Stenius, udtalte, at Jan Guillou havde ret, og at Expressen havde overfortolket dokumenterne og dermed forbrudt sig mod de presseetiske regler.
Aktiv på venstrefløjen
Jan Guillou, der idag er en af Sveriges bedst sælgende forfattere og iøvrigt spiller en stor rolle som kulturpersonlighed, var sammen med en række andre svenske forfattere på det yderste venstre efter ungdomsoprøret. Ikke alene var han altså sandsynligvis agent for KGB, men han var tillige aktiv i Palæstina-bevægelsen i Sverige og havde et samarbejde med bl.a. PFLP, der også samarbejdede med Blekingegadebanden. Han var i 1969 i Kastrup Lufthavn, hvor han ifølge den svenske forfatter Gunnar Ekberg udspionerede sikkerhedsreglerne i det israelske luftfartsselskab El AL for PFLP. Expressens afsløringer rystede i nogen grad det svenske samfund og startede en bred debat om holdninger under den Den kolde Krig.
Store konsekvenser
Efter presseombudsmandens tillidserklæring til Jan Guillou gik han videre og indklagede Expressen for pressenævnet i håb om at få avisen straffet. Det er denne strategi, der er slået fejl. I sin endelige dom fastslår det svenske pressenævn, at Expressen havde ret til at afsløre Jan Guillou som lønnet KGB-agent. Det har fået Expressens medarbejder Ulf Nilsson til i Expressen at kræve Yrsa Stenius' afgang som presseombudsmand. Sagen har haft betydelige konsekvenser for Jan Guillou, der siger til Svenska Dagbladet:
»Jeg føler det som kaos. Jeg har ikke skrevet en eneste side og har tabt et helt skriveår. Så snart jeg forsøger at skrive, tænker jeg på Expressen ... Jeg kan hverken skrive eller leve normalt.«
Guillou chokeret
I debatten indgår spørgsmålet, om hvorvidt Jan Guillou var rigtig agent - præcis samme problemstilling, som har præget debatten i Danmark i injuriesagen mellem professor Bent Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl. I den svenske debat slog den tidligere chefanklager Tomas Lindstrand fast i sin indstilling til pressenævnet, at agentvirksomhed ikke nødvendigvis er strafbart. Lindstrand skriver, at Jan Guillou har udført agentvirksomhed, men om han også har udført strafbar spionage er mere tvivlsomt. Jan Guillou siger til Aftonbladet, at han er »chokeret« over dommen.«
