Mange søskende kender til ønsket om at få »den anden« til at forsvinde. Det er en grundfølelse, der er lige så gammel som Kain og Abel.
Simon, der er hovedperson i Kenneth Bøgh Andersens og Lars Gabels tegneserieroman »Skæbnemageren«, er heller ingen undtagelse. Simon ønsker nemlig inderligt, at tvillingebroren Tim vil forsvinde. Den tvillingebror, der skinner så meget, at Simon føler sig usynlig.
I så henseende er »Skæbnemageren« en banal historie. Men i Simons tilfælde er den brændende søskendejalousi altudslettende. Tim forsvinder nemlig pludselig. Uden at nogen savner ham. Han er ikke alene fjernet fra alle familiefotos, men også fra forældrenes og vennernes bevidsthed. Simon fortryder. Bitterligt. Og vil gøre sit ønske om. Men hvordan?
Et idyllisk guldaldermaleri på væggen åbner for muligheden. Efter en fødselslignende overgangsfase, hvor læseren selv får fornemmelsen af at rotere 360 grader, træder Simon nemlig, til ordene »kom til verden«, ind gennem billedet og ud på den anden side. Som en »nyfødt« i maleriets univers. Her venter en lille hjælper - en zombilignende gnom ved navn Tom, og ham får Simon brug for i maleriets rædselskabinet, hvor han geråder ud i en evig kamp mod ondskab i forskellige skikkelser, der modarbejder hans projekt: Et voldsomt uvejr, væltende kæmpetræer og dyr, der kaster sig frådende over ham. Men endnu værre ting venter ham. Ikke mindst Spindeheksen, som har Tim i sit net og spioner alle vegne Oveni er der tilmed en modstand, som Tim ikke kan hjælpe ham med: Simon skal overvinde sin egen frygt.
»Skæbnemageren« er elementært spændende og en sikkert fortalt skæbnefortælling. Kenneth Bøgh Andersen er kendt for sin eminente udforskning af ondskab og som en gysets stormester med sans for at spænde historier og læsernes nerver op til bristepunktet, og historien knudres uoverskueligt sammen. Men så træder Simon heldigvis i karakter og tager skæbnen i egen hånd, bogstaveligt talt. Forløsningen indtræffer, og ikke alene redder han Tim. Fra at være »usynlig« er Simon blevet en ligeværdig, hel person.
Billedsiden er blændende. Lars Gabel overgår sig selv nok en gang og maler universet myldrende fuld af uhyggeskabende detaljer. Hvordan forestiller man sig f.eks. en Skæbnemager? Nu ved man det: En pastelfarvet aflang svampeagtig figur med pistret skæg og hår og en bredskygget hat. Lars Gabel varierer og udnytter undervejs alle tænkelige genremuligheder spændstigt og avantgardeagtigt, og hstoriens indledning i Simons realverden holdes i sort-hvid, mens maleriets univers skildres i farver, der bruges som en slags ledemotiver. Rødlige, varme vulvatoner hos Skæbnemageren, truende og kolde lilla, isblå og grønlige, når Spindeheksen er i nærheden. Tegneserieruderne veksler i størrelse og antal på siderne og skifter mellem helbilleder, nærbilleder og skiftende synsvinkler i et fascinerende miks.
Gentagne gange stilles spørgsmålene »hvornår er man ond? Er du ond?«, men uden at de egentlig bliver besvaret. Snarere udstilles ondskabens mange afskygninger. Først og fremmest i Gabels groteske og gysende illustrationer. Det er »ondt« på en fremragende måde.
Titel: Skæbnemageren.
Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen.
Tegner: Lars Gabel.
Sider: 173.
Pris: 250 kr.
Forlag: Høst & Søn.
