Grønland er uendeligt

To markante bogudgivelser leverer væsentligt baggrundsstof til forståelsen af Grønlands kulturelle og teknologiske forudsætninger for at åbne sig mod den internationale politiske og økonomiske scene.

To bogudgivelser  om Grønland leverer tilsammen gedigent baggrundsmateriale for at begribe nødvendigheden af de krævende omstillinger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager

Storværket »Grønlands teknologihistorie« åbner ikke just med sin usexede titel favnen mod den bredt interesserede polarlæser. Men bogen er ikke desto mindre uhyre interessant med sine mange indgangsvinkler til landets kulturelle, økonomiske, samfundsmæssige, kulturelle og altså teknologiske udvikling fra fangersamfund til storskalalov.

Som værkets to fagligt yderste velfunderede hovedforfattere Hans P. Steenfos og Jørgen Taagholt gør opmærksom på, så gør bogens mange kapitler den velegnet som opslagsbog. Stikordsregistret nåede dog ikke at medtage det forkætrede opslagord »storskalalov«, der diskuteres ganske heftigt i disse dage, og som sætter gevaldige spørgsmålstegn ved det grønlandske selvstyres beføjelser fra 2009, men som formentlig vil give grønlænderne beslutningskompetence med hensyn til indførelse af udenlandsk minedrift og ansættelse af udenlandsk (kinesisk), billig arbejdskraft.

Bogen begynder ved fangerkulturen og dens avancerede eskimoiske fangstredskaber. Fangerkulturen begyndte sin nedtur under klimaforandringer allerede for 100 år siden, da fiskeriet tog over, og fangerne flyttede fra de åbne kyststrækninger til handelsafhængige bygdesamfund.

Interessen for landets natur og geologi blev systematiseret i 1878, da Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland blev nedsat fortrinsvis med videnskabeligt sigte. Forinden var mindre forekomster af kobber, grafit og kryolit dog udnyttet, og i perioden 1856-1987 blev der faktisk brudt 3,7 mio. kryolitmalm. Udvindelsen af kryolit blev således en af hjørnestene i hele verdens produktion af aluminium. Hvordan, den tekniske udvikling blev administreret og iscenesat fra Grønlandskommissionens opgør med kolonitiden i 1950erne frem til Hjemmestyrets hjemtagelse fra moderlandet af hele den tekniske sektor organiseret i GTO (Grønlands Tekniske Organisation) i 1987, beskrives nøje og faktisk ganske levende oplevet i tilbageblik.

Bogen er smukt og informativt illustreret, og rummer i forsøget på at indfange forholdet mellem mennesker og teknologisk udvikling et væld af artikler om bygge- og anlægsopgave, teknisk og administrativ organisation, landbrug, uddannelse, råstoffer og geofysik, skibsfart, bebyggelse, minedrift og forsvar ordnet i en meningsfuld kronologi, der stopper umiddelbart før den grønlandske vedtagelse af storskalaloven. Resten kan læses i dagspressen, men bogen er en solid optakt til den danske behandling af loven efter mange års politisk nøl og fodslæb i forhold til minedrift i Grønland. Læs den før Claus Hjorth og Helle Thorning!

Balance med omverdenen

Blandt 12 yderst velskrevne og usædvanligt velillustrerede kapitler lægger professor Minik Rosing for i bogen Grønlands fascinationskraft med sit perspektiverende kapitel om landets mineraler. Perspektivet kredser om skridtet fra den videnskabelige interesse for disse mineraler til den kommercielle udnyttelse. Fascination af grundforskning og økonomiske interesser kommer således, men ofte målt over halve århundreder til at gå hånd i hånd. Allerede i 1806 ankom mineralogen Karl Ludwig Giesecke til Grønland udsendt af Christian VIIs Kongelige Grønlandske og Færøske Handelscomission for at registrere de mineralogiske rigdomme, man vidste, lå gemt i Grønland. Danmarks uheldige alliancer under Napoleonskrigene gjorde imidlertid, at udbyttet efter to somres undersøgelser blev opsnappet og taget som krigsbytte af den engelske flåde og solgt til Europas mest prominente samlinger, dengang mineralogi ansås for en nobel gentleman-hobby. I Rosings gennemgang af forskningsindsatsen kommer han ofte ind på de politiske perspektiver og krediterer herunder den danske forskningsindsats i begyndelsen af 1900-tallet for opnåelsen af vores suverænitet over hele øen, som blev stadfæstet ved Den Internationale Domstol i Haag i 1933, og som samtidig – og det er værd at bemærke – gjorde Grønland til en samlet nation.

De øvrige kapitler handler meget vedkommende for den fremtidige debat om Grønlands undergrund og menneskene deroppe om de skiftende mentale landskaber, om økonomi, biodiversitet, klimaændringer, miljøretlige problemstillinger og særlige topografier. Og så kan Rosings konstatering forhåbentlig stå som indgangsbøn for yderligere forhandling af Grønlands storskalalov:

»Det nye selvstyrende Grønland lægger stor vægt på udvindingen af mineralske råstoffer og olie i deres strategi for den fremtidige understøttelse af det grønlandske samfund …Grønlands mineraler kommer til at påvirke balancen mellem bevarelse af en grønlandsk identitet og en stigende vekselvirkning med den omgivende verden.«

Siden de første mennesker gjorde deres indtog i landet for 4.500 år siden og levede på grænsen af det mulige, har befolkningen deroppe haft et udpræget behov for at organisere deres verden både fysisk og åndeligt i ukendte og uforudsigelige landskaber, som et kapitel i bogen gør opmærksom på. De to bogudgivelser leverer tilsammen gedigent baggrundsmateriale for at begribe nødvendigheden af de krævende omstillinger. Ikke mindst, når talen falder på fremtidens udvinding af olie, uran og sjældne jordarter, som tidens mest avancerede teknologier er dybt afhængige af.

Hvem: Hans P. Steenfos og Jørgen Taagholt.Hvad: »Grønlands Teknologihistorie«. Sider: 624.Pris: 350 kr. Hvor: Forlaget Gyldendal.

Hvem: Red. Marita Akhøj Nielsen. Hvad: »Grønlands fascinationskraft. Fortællinger om Polarforskningen«. Sider: 196. Pris: 400 kr.Hvor: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.