Greenwald og Snowden mod resten af verden

Vigtig, men ujævn frontberetning fra krigen mod masseindsamling af data – skrevet af journalisten, der breakede den første af Edward Snowdens afsløringer.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bogen om Edward Snowden har som 90 procent af den non-fiktion, som udgives af journalister, omvendt spændingskurve: Den begynder med et dødspændende klimaks, den har en noget mindre fængende midte for så at dræbe enhver spænding i den sidste tredjedel.

De første 110 sider i journalist Glenn Greenwalds nye bog »Overvåget« vender sig selv. Historien om, hvordan Greenwald forkludrer den første kontakt og alligevel ender på et hotelværelse i Hong Kong med kilden til sit livs historie, har alle kvaliteterne til en spion-thriller.

Kontakten mellem kilde og journalist er kattens leg med musen – og i begyndelsen er man faktisk i tvivl om, hvem der er kat eller mus i forløbet op til Edward Snowdens læk af tophemmelige NSA-dokumenter.

De næste godt 80 sider er noget mindre spændende, men væsentlige på den uhyggelige måde og den egentlige grund til, at alle, som er optaget af politik og samfund, bør læse bogen: Glenn Greenwald gør effektivt rede for de vigtigste afsløringer i NSA-skandalen, som tilsammen giver et isnende billede af en efterretningstjenestes begær efter at masseindsamle private borgeres data, uden at borgerne er under konkret mistanke for noget som helst, som kunne bringe nationens sikkerhed i fare. Alt skal indsamles – virkelig ALT.

Der redegøres faktuelt, rimeligt nøgternt og uden alt for mange dikkedarer om sagen, som ellers kan være svær at blive klog på på grund af selve mængden af dokumenter og overvågningsprogrammer, hvor kryptiske forkortelser dækker over teknisk komplicerede værktøjer.

De sidste 100 sider kan man til gengæld godt rive ud og smide væk.

Helte og skurke

For mens spion-thrilleren såvel som gennemgangen af NSAs masseovervågning er begavet og effektivt skruet sammen, minder den sidste tredjedel mest om en træt gammel cowboy-film, hvor heltene - Edward Snowden, Glenn Greenwald og hans sidekick, partneren David Miranda - alle går med hvid cowboyhat, mens skurkene bærer sorte.

Heltene, de er i byen for at gøre et personligt mellemværende eller to op fra fortiden.

Skurkene er præsident Barack Obama, som lovede et opgør med Bush-æraen, men i stedet kodificerede NSAs muligvis forfatningsstridige masseovervågning af borgerne samt mere uforsonligt end nogen tidligere præsident har ladet såkaldte whistleblowere som Edward Snowden retsforfølge.

En endnu større skurk er chefen for NSA, den nu fratrådte Keith B. Alexander, som Greenwald tidligt i bogen iskoldt karaktermyrder ved hjælp af citater (nogle af dem anonyme) fra de etablerede medier, han ellers fordømmer for deres meddelagtighed i forsøget på karaktermord på både Snowden og Greenwald selv.

Her kan selv ærkefjenden Washington Post sagtens benyttes som sandhedsvidne, når det drejer sig om at etablere Alexander som »overvågningsekstremist«.

For Greenwald og Snowden er i krig. I krig mod NSA, den amerikanske præsident og de etablerede medier, som anses som følgagtige, hvis ikke decideret medskyldige, i en historisk forbrydelse mod det amerikanske folk – nemlig at efterretningstjenesten uhæmmet, sanktioneret af en hemmelig domstol og bag Kongressens ryg, har fået lov til at invadere helt uskyldige borgeres privatliv gennem masseindhentning af information.

Den vigtige anerkendelse

Det er umådeligt vigtigt for Glenn Greenwald, at han ikke bare anerkendes som forhenværende jurist, forfatter og blogger, men som journalist, skriver han, idet han anfører, at hans modstandere forsøger at underminere hans position ved ikke at anerkende hans arbejde som rigtig journalistik.

The Guardian har modtaget en Pulitzer-pris for sin dækning af hele NSA-sagen, hvor Glenn Greenwald breakede den første historie, og højere anerkendelse opnåes næppe inden for faget.

Men outsideren Glenn Greenwald virker splittet: Han både gerne vil og vil meget nødigt accepteres af det gode selskab.

Et godt, gammelt råd til journalister lyder: Lær at elske gråt. Fordi verden aldrig er sort-hvid. Fordi mennesker ikke kan opdeles i gode og onde.

Greenwald forsvarer ikke bare retten, men pligten til at konkludere, ja, ultimativt, tage parti.

Som frontsoldat kæmper Glenn Greenwald energisk og effektivt.

Som journalist dokumenterer han overbevisende sagen.

Upartisk, dét kan man ikke beskylde ham for at være.

Forfatter: Glenn Greenwald. Titel: »Overvåget«. Sider: 300. Pris: 300 kr. Forlag: Informations Forlag.