Graffiti er den sidste sande kunstart

Spanske Arturo Pérez-Reverte brillerer med en lille intellektuel spændingsroman, der også er en hyldest til graffitien.

»Den tålmodige snigskytte« af Arturo Perez-Reverte. Fold sammen
Læs mere

Legitimitetsstemplet ødelægger enhver god kunstner, citeres hovedfiguren Sniper for at sige et sted i Arturo Pérez-Revertes nye, meget atypiske og utroligt fine thriller, »Den tålmodige snigskytte«. Gallerier, priser og officiel ros kvæler kunsten, mener han, og i sidste ende gør det kunstneren borgerlig og får vedkommende til at glemme det oprindelige.

Derfor er, forstår man, graffitien den sidste sande kunstart – eller bogen debatterer i det mindste, om den ikke er det. Præmissen er, at god kunst ikke lader sig indfange, men hele tiden gør op med det bestående, og i den henseende er det kun graffitien, der fortsat spiller en rolle. Al anden kunst er blevet opslugt af samfundets blåstempling.

Hvad enten man er enig i dette eller ej, så er der kunst-filosofisk smæk for skillingen i »Den tålmodige snigskytte«. En sofistikeret og spændende thriller, der nok er atypisk for genren i sin debatterende, langsomt fremadskridende og dog stramt komponerede form, men som samtidig har alt, hvad en klassisk spændingsroman kræver: Mørke rum, farefulde færder, ukendte fjender, overfald og død.

Den anerkendte jeg-fortællende kunsthistoriker Alejandra Varela, kaldet Lex, der har gamle kontakter i graffitimiljøet, bliver af en kendt forlægger bedt om at finde den berygtede og berømte Banksy-lignende gadekunstner Sniper for at skrive en bog om ham.

Den spanske forfatter Arturo Perez-Reverte har skrevet en klog spændingsroman. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emilio Naranjo.

Det uæstetiske gøres æstetisk

Denne byguerilla af en graffitimaler, hvis signatur er en riffel med kikkertsigte, har hidtil afvist ethvert tilbud af denne art, han vil hverken på galleri eller i bog, og han er for længst gået under jorden med en skare af proselytter som skærmende skjold omkring sig. Disse unge og lidt ældre graffitimalere dækker ikke bare over ham, de udfører også som lydige marionetdukker det ene spraymalede gadestunt efter det andet på Snipers opfordring.

Lex går imidlertid ihærdigt til værks, hun følger Snipers spor fra Madrid til Portugal og videre til Italien, hvor hun omsider nærmer sig ham i Napolis smalle gader og mørke togtunneler. Hele vejen har hun dog selv været forfulgt af folk, der lader til at være interesserede i samme mål.

Den magtfulde spanske forretningsmand Lorenzo Biscarrué, hvis søn blev dræbt under en af Snipers graffiti-events, har svoret hævn over Sniper, og Lex skulle gerne finde ham, inden Biscarrués folk får gjort kål på kunstneren. Den lesbiske Lex kan dog godt slå fra sig, og det gør hun.

Arturo Pérez-Reverte, der blev verdenskendt med »Det flamske maleri« og senere »Dumas-klubben«, skriver stilsikkert og smukt, og det er i sig selv en bedrift, når han som her indfletter graffitikunstens vokabularium og gør det næsten uæstetiske æstetisk.

Sniper og ligesindede vil næppe bifalde det, men på sin egen særegne facon hylder forfatteren graffitien som kunstart og giver undergrunden tilstrækkelig med ovenlys til, at vi andre dødelige kan få en chance for at forstå kunstformen og se det smukke, eller måske bare en slags mening, i det, vi ellers forbander.

Titel: Den tålmodige snigskytte. Forfatter: Arturo Pérez-Reverte. Oversætter: Ane-Grethe Østergaard. Sider: 222. Pris: 250 kr. Forlag: Cicero.