Ole Hasselbalch er professor i jura og var en tid formand for Den danske Forening. I bogen »Opgøret med indvandringspolitikken - en personlig beretning« fortæller han om kampen for at deltage i den offentlige debat om indvandringen og det multikulturelle samfund. Det er en beretning om, hvordan han og hans meningsfæller blev stemplet i den offentlige debat som ikke-stuerene, nazister, racister og ekstremister. Om hvordan medierne forsøgte at undertrykke deres synspunkter, og hvordan de blev overfaldet af venstreorienterede ungdomsbander.
Er det rigtigt, og var den behandling, de fik, rimelig? Som debatredaktør for Berlingske Tidende i godt fire år kan jeg kun sige, at der er en del rigtigt i kritikken. Redaktionsprocessen består i at sortere blandt mængden af indlæg og vælge dem, som man mener er vigtige og repræsentative for en demokratisk debat. Eller skaffe nogen der er bedre. I de fire år blev langt hovedparten af indlæg fra Ole Hasselbalch og hans meningsfæller siet fra på Berlingske Tidendes debatredaktion, og jeg ringede aldrig til nogen fra den kreds for at få et indlæg.
Få andre politiske grupperinger fik en lignende hård behandling, og jeg gjorde det, fordi jeg havde fornemmelse af, at det var ekstremistiske synspunkter, og at der i Den Danske Forening var folk, der nærede diskriminatoriske synspunkter. Hvilket der også var. Retrospektivt må jeg indrømme, at behandlingen som både Den Danske Forening og Dansk Folkeparti fik af mig var for ublid, for deres hovedsynspunkter var en del af den demokratiske debat. Omvendt fik de yderligtgående venstrefløjsrepræsentanter altid en overmåde venlig behandling, og deres indlæg blev trykt næsten uden undtagelse, måske fordi man ikke ville kunne kritiseres for at hindre en pluralistisk debat. Men dette storsind kom altså kun den yderligtgående venstrefløj til gavn, hvorimod indvandrerkritiske miljøer - som ikke nødvendigvis repræsenterede højrefløjen - fik begrænset deres demokratiske ytringsrum. Ole Hasselbalch giver iøvrigt også andre eksempler på den urimelige behandling, som, han mener, han og Den Danske Forening fik af Berlingske Tidende.
Behandlingen i Berlingske Tidende var imidlertid ingenting imod, hvad der skete i andre medier. Her blev gruppen af folk, der protesterede imod indvandringens omfang og udviklingen henimod multikulturalisme kanøflet og kaldt alt muligt ubehageligt. Bogen giver en lang række eksempler på disse forhold og selv om forfatterens sprogbrug er så heftigt, at man somme tider får mistillid til lødigheden af skildringen, er der næppe generelt grund til at mistro ham.
Bogen giver en række opsigtsvækkende eksempler på, hvordan Ole Hasselbalch og hans venner fik knægtet deres ytringsfrihed, og hvordan møder blev chikaneret og forhindret, uden at myndighederne ønskede at gøre noget og uden at pressen så meget som løftede pennen. At kæmpe for selv sine fjenders ret til at udtale sig er et synspunkt, som ofte er blevet fremhævet som demokratiets dyd. Men i dette tilfælde var der ikke megen støtte at hente.
Man behøver ikke at være enig med Ole Hasselbalch og andre for nu at se, at deres holdninger var en legitim del af den offentlige debat. Det var en skamplet på de danske medier og det danske demokrati, at man ikke lod dem komme ordentligt til orde, men hovedsagelig sværtede dem til med ukvemsord. Det må dog med, at Ole Hasselbalch gør sig selv opgaven for let. For der var personer i kredsen omkring både Den Danske Forening og Dansk Folkeparti, der fremkom med hadske og diskriminatoriske bemærkninger, som var med til at forstærke indtrykket af bevægelsen som en gruppe fanatikere. Men disse individer burde ikke have været istand til at sværte resten til, hvis ikke en velvillig presse havde deltaget i løjerne. Det er altid mentalt rensende at hænge samfundets mest forhadte og foragtede elementer ud, så resten kan føle sig gode, og det skete i al for høj grad med de mennesker, der vovede at blande sig i indvandrerdebatten.
Ole Hasselbalchs bog er en alvorlig kritik af vort demokratiske samfunds måde at håndtere den offentlige debat og bør være pligtlæsning for nye journaliststuderende og os andre.
