Glistrups datter mestrer kunsten at kede sine læsere

Kunsten at kede er at tage det hele med. Den kunst mestrer historikeren Anne-Marie Glistrup desværre i sin bog om sin far, Mogens Glistrup.

Fremskridtspartiets Mogens Glistrup og Centrum-Demokraternes Erhard Jacobsen fotograferet op til jordskredsvalget i 1973, der bragte begges nye partier i Folketinget. Fold sammen
Læs mere

Der findes ikke mange mennesker, hvis liv og levned er så interessant og betydningsfuldt, at det kan holde til en biografi i to bind på måske i alt 7-800 sider. Mogens Glistrup, stifteren af Fremskridtspartiet, er både interessant og betydningsfuld, men han er trods alt hverken Churchill eller Napoleon.

Ikke desto mindre har hans ældste datter, Anne-Marie Glistrup, der er historiker af uddannelse, ment, at mindre end to bind kunne ikke gøre det. Nu foreligger første bind, 350 massive sider. De strækker sig fra heltens fødsel frem, til han, 37 år gammel, kommer i Folketinget i december 1973. Det skete ved det såkaldte jordskredsvalg. Hidtil var kun fem partier repræsenteret i Folketinget. Ved jordskredsvalget blev de fem til ti og med Glistrups nystiftede Fremskridtspartiet som tingets næststørste. Han stod i spidsen for det sidste folkelige oprør, vi har haft i Danmark.

Selv var han en ener. En nørd. Lynende begavet. Alt for begavet til dansk politik. De færreste kunne følge hans analyser. Når man læser dem i dag, slår det én, hvor langt forud for sin tid han var. Skildringen af Glistrups samfundsanalyse, hans idégrundlag for en partidannelse, er bogens interessanteste og væsentligste del, og som sådan er det en overordentlig væsentlig udgivelse.

Minutiøs gennemgang af barndom

Men før vi når så langt, skal vi igennem næsten 200 sider barndoms- og ungdomsskildring, der er så minutiøs, at næsten ikke en eneste dag forbliver ubeskrevet. Anne-Marie Glistrup tager det hele med, og kunsten at kede er, som tegneren Hans Bendix engang har skrevet, at tage det hele med. Hendes mening er god nok. Hun vil gerne skildre sin fars væsen i hele dets udfoldelse. Et enkelt kapitel havde rakt.

Glistrups historie er historien om, hvordan det danske etablissement knuser en systemkritiker. I stedet for at tage hans udfordring op – kritikken af det enormt hurtigt voksende bureaukrati, den eksploderende skatteudskrivning, lovjunglen, hvis uoverskuelighed umyndiggør borgeren, klientgørelsen af menneskene – startede politikerne den forfølgelse af ham, der til sidst gjorde ham til en karikatur af sig selv. Anne-Marie Glistrup tildeler her daværende finansminister i VKR-regeringen Poul Møller en skurkerolle. Med rette, desværre. De etablerede politikere tolkede Glistrups oprør som et oprør mod velfærdsstaten, men som Anne-Marie Glistrup overbevisende påpeger, kæmpede Glistrup for en stat, der var bygget op omkring de basale velfærdsydelser. Men det, der var Glistrups styrke i hans første politiske fase – hans kreativitet, hans uigennemskuelige vekslen mellem spøg og alvor, hans radikalitet og formidable stædighed – blev med tiden hans fjende. Tilbage står, at de problemer i velfærdsstatens udvikling, han dengang pegede på, er dem, vi kæmper med i dag.

Titel: »Mogens Glistrup, bind 1«. Forfatter: Anne-Marie Glistrup. Sider: 350. Pris: 299,95 kroner. Forlag: People’s Press.