Se engang på billedet, der ledsager denne anmeldelse. Det er også det foto, der pryder bagsiden af DRs kommende USA-korrespondent Stéphanie Surrugues bog om og med den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford. Bag bogens emne står forfatteren som en diplomatfrue med håret sat op – som var hun kvinden bag den store mand.
Naturligvis er billedet taget med et vist glimt i kameralinsen. Men alligevel: Det indfanger alt det, der er galt med den bog, som den ellers så dygtige og karismatiske journalist har skrevet. Hun er ganske enkelt forgabt i den amerikanske ambassadør.
Medgivet: Det er svært ikke at blive en lille smule benovet over den pæne, gråsprængte mand med den atletiske krop, den brede hage, det endnu bredere smil og den imødekommende, uhøjtidelige charme, der sparker døre ind: »Hi, just call me Rufus«.
En hel nation har jo taget ham til sig og gjort ham til stjerne. Her kom en utilsløret homoseksuel ambassadør, der kunne bekræfte vores eget selvbillede som verdens mest liberale land. Kanoniseret i en reality-serie, hvor man har kunnet følge ambassadøren også i privaten, guddødemig dramaturgisk orkestreret, så det hele slutter med det bryllup, hvor Rufus og Stephen siger ja til hinanden.
Kritiske spørgsmål udebliver
»Historien om en amerikansk drøm« er undertitlen på bogen, hvilket naturligvis refererer til både det ene og det andet. Det ene: Rigmandssønnen fra Boston fik sin dyrlæge og tilsyneladende et helt kongerige efter at have fundet sin homoseksualitet, opgivet en halvlunken karriere i filmindustrien og samlet et hysterisk beløb ind til Obamas præsidentkampagne med en ambassadørpost i Copenhagen som belønning.
Det andet: Han ligner en drøm. Jeg gentager: Ligner. For naturligvis er Rufus Gifford for god til at være sand. Og det er her, Stéphanie Surrugue svigter. Kritik af ambassadørens stil, der med rette kan beskyldes for at prioritere selviscenesættelsen – det er ikke for ingenting, unge Rufus gerne ville være Hollywood-skuespiller – afskriver hun med henvisning til »jantelov«.
Selv demonstrerer hun ingen videre lyst til at gå ham på klingen i forhold til, hvad en diplomat fra en supermagt egentlig bestiller bag linjerne i en fremmed nation. Hvor er de kritiske spørgsmål til amerikansk politik, nu hun har ham? Hun er jo ellers så godt inde i sagerne, det fornemmer man i beskrivelserne af alle manøvrerne i forbindelse med den valgkamp, der førte til Giffords ambasssadørpost.
Bogen om Rufus Gifford er skrevet med en god fornemmelse for dramatisering af en historie, der egentlig ikke er så ophidsende: At manden Stephen blev udsat for seksuelle overgreb som mindreårig forsøger forfatteren f.eks. at at gøre til en spændingsmotor – gentagne gange skrives der om den »tunge bagage«, Stephen bærer rundt på, inden hemmeligheden så afsløres. Og uden at der så spørges rigtigt ind til konsekvenserne af den. Spørgsmålet om Giffords homoseksualitet belyses på den der særligt amerikanske, følelsesanalyserende måde, hvor man siger en masse uden at sige meget.
Stéphanie Surrugue er havnet i ambassadekløer. Glansbilledet af Gifford er intakt. Diplomatisk sagt.
Titel: Ambassadøren - Historien om en amerikansk drøm. Forfatter: Stéphanie Surrugue. Sider: 288. Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal.
