Georg Trakls digte er hypnotisk besættende

»Sebastian i drømme« sender meldinger fra et sammenbrudsunivers.

»Af vanviddets sorte minutter vågner den lidende ...« Georg Trakl (1887-1914). Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Sebastian i drømme« er en af mærkepælene i den moderne europæiske poesi. Som hemmelighedsfulde meldinger fra en undergangsverden folder digtene deres drømmeagtige, angst- og sorgfarvede, men også vildt smukke visioner ud:

»Dog stadig bevæges betragteren af fuglenes sorte flugt,/De blå blomsters hellighed/Påkalder glemselens nære stilhed, og udslukte engle./Panden mørkner stadig i månehvid sten;/Søsteren kommer til syne som en lysende yngling,/I efterår og sort forrådnelse.«

Sammenbrudsstemningen og dødstemaet gennemtrænger stort set hver eneste linje i østrigske Georg Trakls digtsamling, der blev udgivet i 1915, altså for netop 100 år siden og knap et år efter digterens død, og som nu udsendes på dansk i en udsøgt vellykket oversættelse af Rolf Gjedsted.

Sammenbruddet i digterens univers er på samme tid en verdensordens og en borgerlig trygheds sammenstyrtning op til Første Verdenskrigs udbrud og forfatterens helt personlige mentale sammenbrud. Når digteren, hvis poesi i de litterære annaler indrangeres et sted mellem Verlaines og Rimbauds symbolisme og den tyske ekspressionisme, inviterer på udflugt, er det ikke en løfterig »frokost i det grønne«, der dækkes op til, men et udkald til »aftenangst i det grønne«.

Georg Trakl, født 1887 i en velhavende familie i Salzburg, blev uddannet som farmaceut, og både narkotikamisbruget og et måske incestuøst forhold til en søster, Margarethe, indgår i de biografiske udlægninger af undergangssynerne i hans poesi.

I 1914 blev han indkaldt til hæren som feltapoteker, og efter det blodige slag ved Grodek, hvor han efterfølgende var spærret inde sammen med de sårede og døende soldater, brød han sammen og døde kort tid efter af en overdosis kokain på en klinik for sindslidende.

Digtsamling på kokainnerver

Aftenlandets borgerlige forfald og dekadence blomstrer tungsindigt besættende i digte med titler som »Aftenland«, »Vesterlandsk aften« og »Drøm og formørkelse«. Fra poesiens store sorgpalet henter Trakl sine suggestive sorte, blå, grønne og brune farver frem og lader dem kaste deres dunkle aften- eller efterårsglans over digtenes sammensatte og splittede landskaber, hvor længslen efter en tabt verden og dens harmoni konfronteres med sammenbruddets billeder.

Et af de karakteristiske eksempler er digtet »Den bortgangnes sang«, hvor det nostalgisk sukkende udbrud »O, at hvile lidt i nattens besjælede blå« står side om side med undergangsvisionerne:

»Af vanviddets sorte minutter vågner den lidende stadigt/mere strålende/Ved den forstenede dørtærskel/Og vældigt omfavner han det kølige blå og efterårets lysende/undergang«.

»Sebastian i drømme« er en digtsamling på kokainnerver. At læse Georg Trakls poesi er at foretage en rejse til et univers af ensomme landskaber og en farveskala stemt til død og forfald. Hos læseren fremkalder Trakls angst- og sorgbilleder en paradoksal, nærmest euforisk vellyst. Hans vesterlandske aftensange har i den grad bevaret deres hypnotiske kraft.

Titel: Sebastian i drømme. Forfatter: Georg Trakl. Oversættelse: Rolf Gjedsted. Sider: 96. Pris: 250 kr. Forlag: Rosinante.