Generøs og gakket

Opsamlingsheatet »Fupz og Bregnhøis største hits« viser, hvor godt Kim Fupz Aakeson og Rasmus Bregnhøi supplerer hinanden, og at Bregnhøi formår at digte overraskende visuelle skæverter til Fupz´ i forvejen skæve historier.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bogen er i stort format og samler hele otte Fupz-billedbøger med tekster, skrevet i årene 1989-2010. Historierne svinger i kvalitet, men de fleste er gode. Mange af dem er hentet fra Fupz’ »Sallies historier« (1992), som er en guldgrube af gakkede fabler med bagvendte moraler, bl.a. om drengen, der må gå på lyveskole for at kunne begå sig. Den allerbedste handler om, hvorfor man prutter. I sidstnævnte overgår Bregnhøi sig selv i fabulerende og generøse myldrebilleder med mærkelige mini- og megamennesker, fugle med hat og guitar, og nisser her, der og alle vegne. Sådan som der også er i »En julehistorie - og så alligevel ikke«, en pragtfuld tekst om Nisse, der prøver at finde et meningsfuldt liv efter, at julen er overstået. Han ender med at snyde sig til en luksustilværelse med steg og risengrød hele året rundt hos en ældre mand, der i Bregnhøis sprudlende streg naturligvis har indrettet sig med Finn Juhls møbler.