Gang i Vadehavet

Forfatteren Gerd Laugesen tilegner storsindet alle de mennesker, hun har mødt, hele sin reportagebog »Hjemsted«.

Takken må især gælde de danskere, tyskere og frisere - dem midt imellem - hvis livshistorier hun kolporterer fra Hjerting og Nordby på Fanø over den tyske vadehavsø Sild og helt ned til Emil Noldes egn omkring Niebüll i syd. Som en rejsende antropolog haler hun sønderjydernes historier og landskaber ud af dem - eller de stiller dem beredvilligt til rådighed. Her er kniplekoner, værtshusholdere, buschauffører, rejefiskere og bibliotekarer. Her er manden i høstakken og storkeredepassere i Ribe, der under ledelse af storkeredeceremonimesteren og hans hund Tøffe hvert år forhåbningsfuldt og forgæves inspicerer og reparerer byens tomme reder. Man kan læse hvert enkelt af de mange kapitler som stemningsskabende indgange til artikler fra Udkantsdanmark i en søndagsavis, eller man kan med stigende kedsomhed læse dem som en samlet situationsrapport om en egn, og hvad den husker i sådan ca. mands minde. Forelskelsen i den forladte Hjemstedsgården, der havner på tvangsauktion med fredede kakler, traditionelle porcelænshunde og hele molevitten trækker en spinkel tråd gennem fortællingen.