Gamle myter på nye flasker

Nye danske fortællinger bevæger sig fra Det Gamle Testamente til smagen af is.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tag en håndfuld af de mindre kendte fortællinger fra Bibelen, giv dem til fem spændende yngre danske forfattere og se, hvad der sker. Svaret eller svarene får vi præsenteret i novelleantologien »Rigtige guder gider ikke psykologi«, og allerede i titlen ligger et klart signal om, at der er bestemte forklaringsmodeller, vi i hvert tilfælde ikke skal vente os af historierne i den lille bog.

Bortset fra et enkelt nedslag i Lukasevangeliet er det lovens og buddenes strenge Gud fra Det Gamle Testamente, der hersker og inspirerer i de fem noveller. Motiverne er hentet fra Dommerbogen, 1. Mosebog og Hoseas Gog, og forfatterne går til sagen med sans for den særlige logik og konsekvens, der er myternes, og som ligger fjernt fra de mere psykologisk tolkende forklaringer på begivenheder og handlemåder.

Grænser overskrides

Tættest på den traditionelle psykologiske novelle kommer Lone Hørslev i fortællingen »Yogabolden«, mens ondskaben huserer og grænser overskrides i Mathilde Walter Clarks novelle »Bøddelen«, der virkelig sender bøddel-offer-temaet og spørgsmålet om skyld og en højere retfærdighed til eftersyn.

Stor troskab mod den oprindelige historie fra Dommerbogen viser Lars Husum i fortællingen om krigeren Jefta, der lover Gud, at hvis han sejrer i kampen mod ammonitterne, så vil han bringe den første, der går ud ad hans hus i Mispa, som et takoffer til ham. Ud ad døren kommer Jeftas elskede datter, og selvfølgelig vejer et løfte til Herren tungere end kærligheden. Pointen i Dommerbogens og Lars Husums version af offerhistorien er, at Gud lige netop ikke forbarmer sig til sidst.

»Ingen kultur forstår sine egne myter«, fastslår et citat af den franske antropolog Claude Lévi-Strauss på mottoets plads forrest i bogen, og det udsagn er det så muligt at grunde nærmere over under læsningen af de fem moderne fortællinger og deres bibelske forlæg.

Besværlig opgave

Nogen nem opgave har de udvalgte forfatterne ikke været på, og flere steder forekommer koblingen mellem den bibelske fortælling og den moderne novelle løs, hvis den da ikke ligner et postulat. Men både morsom og foruroligende er i hvert tilfælde Jens Blendstrups »Manden der drømte sære ting fra Bibelen«. Det lykkes Blendstrup at illustrere både afstand og tilnærmelse mellem Det Gamle Testamentes sprog og en »moderne« virkeligheds sprog:

»Gud gider ikke psykologi. Han forstår sig på ler og på slanger og på haremmer og på død og på liv og på prøvelser. Men han ved ingenting om iskiosker. Om smagen af jordbærekstrakt og chokolade. Om smagsstoffer der tilsammen hedder Luksuscornetto eller Filur. Gud ved alt om lidelse, men han har ikke noget sprog for is. Han har ikke noget sprog for samtale.«

På sin egen skæve måde får Jens Blendstrup peget på det, der måske er et af den lille antologis problemer, og som vel dybest set og midt i en kirkelukningstid også er et af den danske folkekirkes problemer: To sprog, der har svært ved at tale sammen.

Titel: Rigtige guder gider ikke psykologi.

Forfattere: Jens Blendstrup, Mathilde Walter Clark, Peter Hovmand, Lars Husum og Lone Hørslev. Redaktion: Ingrid Ank.

Sider: 150.

Pris: 120 kroner.

Forlag: Alfa.