Fupz skriver godt om drengeliv

Kim Fupz Aakeson skildrer gentagne gange små og halvstore drenge, som just ikke har for festlige liv. I to nye titler ser det særdeles trøstesløst ud for William og Alvin.

Forfatter: Kim Fupz Aakeson. Tegner: Mikkel Sommer:: »Jeg er William« Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kim Fupz Aakeson skriver flittigt – og godt! Og tit om drenge i mistrøstige situationer. I de to seneste illustrerede bøger for mellemstore og lidt mindre børn, børneromanen »Jeg er William« og billedbogen »Det satans ukrudt«, har begge hovedpersoner tilmed mistet deres far.

Værst står det til for William. Hans mor er »indlagt på den psykiatriske afdeling i Roskilde«. Derfor må han bo hos sin kriminelle morbror, hvis madlavning koncentrerer sig om æggekage og gratin, mens »pasta er homo«.

Huset flyder med hælervarer, og pengene spiller morbroren op. En dag så helt og aldeles, at William må hjælpe til med at skrabe afdrag på gælden sammen, bl.a. ved at gå daglige ture med den lokale gangsters djævelske hund, Snoop dog, som af uransagelige årsager har kastet sin kærlighed på William. Meget praktisk for William og til stor undren for tre bøller som mobber ham, samt Viola fra klassen, som fra starten erklærer, at hun kan lide »seje typer« for sådan er »vi damer«.

Fupz balancerer mellem vemod og håb i denne fortælling med et fornemt begrænset og farverigt persongalleri, som understøtter det stramt komponerede handlingsforløb, hvor det proletarisk ligefremme sprog og den diabolske humor holder historien oppe. »Jeg er William« er simpelthen Fupz, når han er bedst.

Mikkel Sommer, som i 2012 omskabte Fupz’ ungdomsbog »De gale« fra 1992 til en grafisk roman, har denne gang tegnet vignetter og helsider i farver, som støtter historiens grovkornede humor med vilde overdrivelser, men som også sødmefuldt fanger de få øjeblikke af håb. Det er rigtig godt!

Fupz når han er næstbedst

»Det satans ukrudt« er så Fupz, når han er næstbedst. Billedbogen savner i nogen grad fokus. Til gengæld er Fupz i overskudshumør, når det gælder replikker. I »Det satans ukrudt« lever drengen Alvin et trist liv i Ballerup med en mor, som siden faderens død mest har ligget og sovet.

Men så flytter Gud ind ved siden af, fordi han er træt af englesang og orgelbrus. Han serverer hindbærsaft direkte fra haveslangen, men gider dog ikke genoplive Alvins far: »De døde er døde, og det skal man ikke blande sig i, jeg har kun dårlige erfaringer.« Gud er folkelig og ligetil og siger »knægt« og »værsåarti«, og indrømmer gerne fejltagelser som f.eks. ukrudtet: »Jeg tror faktisk, jeg drak for meget en overgang.«

Da Gud og Alvin laver et menneske kaldet Knud (fordi det rimer på Gud), og Alvin lægger sig ind til sin sovende mor og fortæller, at han savner hende, ender det i idyl. Men Gud smutter. Ballerup er for kedelig.

Cato Thau-Jensen i storform

Overgangen fra morens fravær til hendes nærværende tilstedeværelse går lige hurtigt nok. Men tekstens manglende fokus opvejes rigeligt af en Cato Thau-Jensen i storform med syrede illustrationer med bl.a. sommerfugle med nodetegn og vaskeanvisninger på vingerne og proppet med religiøse referencer fra bebudelsen til en forkyndende engel, tegnet a la transvestit med røde lokker, lyseblå stjernegevandter og højhælede, knaldrøde knapstøvler prydet med små hvide vinger.

Det er pragtfuldt.

4 stjerner

Forfatter: Kim Fupz Aakeson. Tegner: Cato Thau-Jensen.

Titel: »Det satans ukrudt«.

Sider: 24. Pris: 230 kr. Forlag: Gyldendal.

5 stjerner

Forfatter: Kim Fupz Aakeson. Tegner: Mikkel Sommer.

Titel: »Jeg er William«

Sider: 70. Pris: 230 kr. Forlag: Gyldendal.