Fucking Hjørring

Der knaldes godt i gennem på kryds og tværs i den jyske provins i Sanne Munk Jensens fjerde roman, »Arangutang«, der foregår i den nordjyske provins tæt på Hjørring.

Her har de unge ikke mere end skolen, caféen og få fester. Helt uholdbart, når de snart skal starte i gymnasiet. Blodet bruser og benene vil bare væk.

Romanens fortæller er den 16-årige seje og usikre Sigga, som lever med sin mor og specielle lillebror Sigurd. Hun åbner med: »Da jeg var lille, troede jeg, min far ejede Island.« Men faren er død, og ved et tilfælde får Sigga at vide, at han begik selvmord. Veninden Dittes reaktion viser, hvor desperat lillestedet gør en. Hun siger: »Ej, du er heldig. Din far har skudt sig. Så har folk ondt af dig.«

Veninderne tager på ferie, hvor Sigga »endelig« får sin seksuelle debut med »en pisse lækker græker ... en rigtig mand«, mens Ditte »kun« kan prale med de unge knallertidioter derhjemme.

Forfatteren er eminent til replikker og karaktertegning. Historiens grundtone er humoristisk, sine steder med helt forrygende timing af pointer à la stand-up, men med en sårbar undertone. Det meste er dunkelt i Siggas familie, og spørgsmålet om farens selvmord direkte mørklagt. Efterhånden afdækker dramatiske udenomsknald på kryds og tværs hos unge og voksne mere end godt er, men det sætter samtidig Sigga fri til at vælge, hvad hun vil.

Kort sagt er »Arangutang« en god, universel coming-of-age-roman, fortalt med en fin cirkulær struktur i en abrupt og flyvsk fortællestil.