Fru Susans fornemmelse for oprigtighed

Peter Høghs nye undergangsthriller er en begavet litterær konstruktion med en Smilla-lignende hovedperson. Fin underholdning, så længe den varer.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Så kender vi ham igen. Forfatteren bag superbestselleren »Frøken Smillas fornemmelse for sne« fra 1992.

Efter dén bog udgav Peter Høeg den stærke roman »De måske egnede«, den sære fabel »Kvinden og aben«, den umulige »Den stille pige« og den ret sjove »Elefantpassernes børn«. I dag udkommer så en Peter Høeg-roman, »Effekten af Susan«, der på mange måder ligner en tilbagevenden til det sted, hvor verdensberømmelsen begyndte.

For godt nok er Smilla Jasperson med den grønlandske baggrund blevet til en kvinde med det næsten påfaldende upåfaldende navn Susan Svendsen, men forfatterens lyst, evne og vilje til at skrive en roman, der vil forene en stærk kvindefigur med særlige evner, et sindrigt plot med viden om det meste og en morale om verden, ja, den er lige så tydeligt til stede her, i Høghs nyeste, som den var det i »Smilla«. »Effekten af Susan« er Peter Høeg classic.

Hovedpersonen først: Hun er 43 år og fysiker, og hun elsker den orden, der ligger i naturlovene. Hun elsker den så meget, at hendes barndoms angst stoppede, da hun forstod det periodiske system.

Dertil kommer et usædvanligt talent for at fremkalde oprigtighed hos andre mennesker, der i hendes selskab plaprer løs om alt det, der falder dem ind, uden den forstillelse eller de fortielser, som ellers er en del af vores omgang med hinanden. Det er effekten af Susan.

Hun er i øvrigt truet fra begyndelsen. Først af en lang fængselsstraf. Hun og hendes mand, Laban, og deres tvillinger, Thit og Harald, har, som hun selv et sted formulerer det, på hver sin måde »gjort i nælderne« i Indien.

Som taget ud af en perfekt klippet film

Så får de et tilbud fra den danske stat om, at de kan få tiltalefrafald og hele pibetøjet, hvis de kan skaffe information om et kvindeligt medlem af en nu nedlagt fremtidskommission, men så begynder folk at blive slået ihjel – eller de bliver forsøgt slået ihjel – og så beslutter familien at gå under jorden.

Der sker mange andre ting, og der er undervejs nogle smukt koreograferede scener, der er som taget ud af en perfekt klippet spændingsfilm, og Susan Svendsen viser sig som en ikke bare begavet, men også meget handlekraftig kvinde, der allerede som purung brutalt effektivt fik stoppet et voldtægtsforsøg på sig selv.

Der er også fine passager i skildringen af hende og hendes forhold til sine begavede børn og sin karismatiske komponistmand, der får folk til at ligne nogen, der har vundet i lotto, blot han siger, at han er glad for at se dem.

Og der er, typisk for Peter Høeg, stadige indskud om dette og hint. Som her: »Det mest entydigt positive jeg (Susan, red.) kan sige om stedet, er, at det er konstrueret som otte regulære polyedre med femkanten som sideflader, og derfor får enhver matematiker til at tænke på Euklids heftigt elegante bevis for at netop denne form er den sidste af de fem polyedre der eksisterer«.Eller her:

»Overalt på kloden sker der tre ting når mennesker kontakter hinanden. Og det er aldrig før systematisk beskrevet: Man etablerer en fysisk forbindelse, selve hændernes berøring af hinanden. Næsten samtidigt med dette sker der en udvidelse af hjertets elektromagnetiske felt og en subtil forøgelse af aktiviteten i medulla oblongata, vi kunne kalde det en aktivering af hjertet. Og så sker der en bevidsthedsmæssig forandring, en aktivering af KAG der regulerer vågenhed og opmærksomhed. Det fysiske korrelat til at de involverede tager blikkontakt.«

Den slags høegske aproposer er sjældent kedelige, ofte oplysende, men de forstyrrer jo i sagens natur også fortællingens flow. Når romanen samtidig handler om intet mindre end et forsøg på at redde menneskeheden ved at redde en mindre del af menneskeheden, ja, så står vi med en ambitiøs blanding af thriller, apokalypse og populærvidenskab, der kun holdes sammen af Peter Høegs imponerende evne til at holde utroligt mange litterære bolde i luften på én gang.

»Effekten af Susan« er, sagt på en anden måde, for meget hybrid, for meget konstruktion, til virkelig at overbevise som stor litteratur eller skræmme som dystopi.

Men som undergangsthriller med et menneskeligt ansigt underholder den fint, så længe den varer. Mere end så meget andet. Det er også en effekt.

Titel: »Effekten af Susan«. Forfatter: Peter Høeg. Sider: 336. Pris: 300 kr. Forlag: Rosinante.