Hvis man nu var en billetautomat på en københavnsk forstadsstation, hvad ville man så opleve i løbet af en dag? Man ville blive vidne til fragmenter af forskellige liv. En træt kvinde med en barnevogn, en mand, der taler i mobiltelefon og fortæller, hvor han er, en pige der ikke kan finde ud af at bruge automaten. Automaten er, som den siger, »Bygget til at sælge billetter. Og registrere.« Og registrere gør den, men heller ikke meget mere, og det er lige i underkanten af, hvad der skal til for at fortælle en god novelle. Det bliver til for lidt, og kan nok ikke sælge mange billetter hos læserne.
Men Trine Andersen, som har skrevet om billetautomaten, har imidlertid meget andet at byde på i samlingen »Anden kønslig omgang«, som ikke bare registrerer, men i ét væk reflekterer over kønnet og forholdet mellem mand og kvinde. Hun lægger godt ud med at problematisere traditionelle psykoanalytiske fortolkninger, når hun fortæller om en piges gentagne drøm om, at hun skal over en mark med en stor tyr på. Det ligger så snublende og fristende nær at fortolke tyren som den maskuline drift, og det er den vel også. Men for at netop den fortolkning skal have nogen gyldighed, bliver man nødt til at forholde sig ironisk afprøvende til den, som Trine Andersen gør det. Jeg mener, hvem kan efterhånden holde ud at høre en slavisk freudiansk tolkning i dag?
Banal er Trine Andersen for så vidt også i sine noveller, når hun bygger dem op med en pludselig og overraskende drejning eller afsløring. Men også her fortæller hun ofte effektivt, så man faktisk bliver overrasket og kommer til at tænke over alder, køn og familieforhold på en frisk måde. For hvad hvis den pæne kvinde, der bliver chikaneret af nogle drenge, pludselig slår bunden ud af en flaske og stikker til dem, så alle kønsroller bliver vendt om? Kunne det være sådan, eller er det bare en sød, kvindelig dagdrøm?
Og hvad stiller man som læge op med en kræftsyg patient, som man har givet seks måneder at leve i, og som straks går ud og bliver gravid, og derefter meddeler lægen, at han skal tage sig af barnet, når hun dør? Og hvad pokker nytter det for den 12-årige dreng Valdemar Esben Eliasen at slæbe sin forældre i retten for at få dem frakendt forældremyndigheden, så han kan komme på børnehjem, når de nu alligevel ikke elsker ham. På børnehjemmet behøver man i det mindste ikke håbe på, at forældrene skal tage sig af en, når de nu hellere vil arbejde og alligevel sender en på institutioner dagen lang!
I disse noveller kører det godt og udfordrende, og med dem skulle det nok være muligt for Trine Andersen at sælge billetter.
