Frankrig er alt fra Sartre til Zidane

I »Turen gennem triumfbuen« går Bjørn Bredal tæt på det franske.

I næste måned starter Tour de France, og det er et godt afsæt for Bjørn Bredals aktuelle diagnosticering af det franske samfund, som det ser ud lige nu – og kun med få cykelafstikkere. Knap 40 tekster, mestendels småstykker og enkelte lidt større essays er samlet i »Turen gennem Triumfbuen«.

Herhjemme, hvor få taler fransk og færre læser det, er der brug for en bredere formidling af fransk kunst, kultur og samfund. Fransk mentalitet og tænkning er anderledes end den hjemlige. Der er f.eks. en langt større skepsis, en nærmest protektionistisk modvilje over for det fri marked og globaliseringen, og Bredal får fint malet Frankrigs antikapitalistiske tidsånd frem, bl.a. med afsæt i en tragedie i de franske alper, hvor en skiguide er død under dårligt vejr, og hvor den efterladte bror etablerer et helt ræsonnement om, hvordan den kapitalistiske ånd stresser broren med dødsfaldet til følge.

At finde det uendeligt store i det uendeligt små, er Bredal god til, og han holder sig mestendels på betragterens halvdel. Enkelte steder kunne man godt ønske sig, at holdningsmennesket Bredal trådte lidt tydeligere frem, men det fungerer nu alligevel, ikke mindst der, hvor han skriver med et centrum-venstre-glimt i øjet.

Sansen for det dybe Frankrig, den verden udenfor hovedstaden, enhver fransk præsident må mestre for at kunne vinde den politiske magt i Paris, skriver Bredal frem. Hele denne hverdag, der leves uden for metropolen, tillige med et Udkantsfrankrig, hvor krisen kradser. Her faldt man for den almindelighed, socialisten François Hollande repræsenterede, og svigtede derfor den mere eksalterede borgerlige kandidat Nicolas Sarkozy ved præsidentvalget.

Det mere kulturelt sammensatte Frankrig med den massive indvandring, særligt fra den frankofone verden såsom Vestafrika, får Bredal belyst. Og dermed hele den kulturkamp, der var et tema i præsidentvalgkampen, og som splitter borgerlige og socialister. Bredals tese er, at socialisterne med deres vægt på økonomi undgår disse debatter. I hvert fald lurer der lige under overfladen en debat om, hvorvidt fransk kultur skal være den fremherskende.

Imens er der understrømme i gang, for eksempel har tidens hotte navne ofte en anden baggrund end klassisk fransk: Omar Sy med de afrikanske rødder, stjernen i filmen »De urørlige«, er lige nu den mest poulære mand i de kulørte blade. Hele bevægelsen i kulturen er et kapitel for sig og er gået fra »Sartre til Zidane«, som også er titlen på et af bogens kapitler. Tidligere var fransk højkultur lig med litteratur, filosofi og film, hvor det nu er »krop og sport og musik og ikoner«, udtrykt ved fodboldspilleren Zidane med de algeriske rødder, der nikkede en skalle i VM i 2006.

Alligevel er litteraturen ikke væk i Bredals bog, idet der både er fine afstikkere til forfatterne Marcel Proust, Céline og Michel Houellebecq. Uanset om det handler om kultur eller litteratur er læseren i gode hænder hos Bjørn Bredal, hvis virkelige hjemmebane er fransk litteratur og tænkning.

Forfatter: Bjørn Bredal
Titel:
»Turen gennem Triumfbuen – Fransk Tour, kultur og litteratur«
Sider:
211
Pris: 200 kr.
Forlag
: Gyldendal