Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er købmandens søn, der fortæller, og fotos i bogen dokumenterer da også forfatterens opvækst i og omkring købmandsgården. Men fortælleren hedder Frank Nygaard, og bogen bliver således en unødig hybrid. En »delvis selvbiografisk skildring«, der gør en egentlig læserkontrakt umulig. Men bogen lader sig alligevel læse i hurtige nyk, fordi Gammelgaard er en dreven humorist og en stor ironiker, der til stadighed med tungen i kinden tegner et stivnet miljø, som moderniteten gør sine indhug i, samtidig med, at hovedpersonen modnes til ung mand. Frank udgiver et enkelt eksemplar af et musiktidsskrift, og han sørger selv Majami-drikkende for underlægningsmusikken i faderens butik, hvor salget dog går bedre til Gustav Winckler end til Elvis Presley. Med kunstnernavnet Frankie New vinder den stolte købmandssøn en sangkonkurrence, men da stemmen går i overgang, må han indstille karrieren - efter et mislykket kastrationsforsøg!