Fra ordkælderen

Sten, mørke og vand er de dominerende elementer i Tóroddur Poulsens færøske univers.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I den tosprogede digtsamling »Eygnaholur/Øjenhuler« bevæger forfatteren sig fra sten til sten og stiller sine dystre spørgsmål fra ordkælderen: »hvorfra kommer den/denne sorg af skærver?« Menighedshus og værtshus tørner sammen. Den strenge tros terminologi farver adskillige digte, og en gennemgående depressiv stemning slås an med ord og vendinger som »kolde gravsalmer«, »nådesløse vægge«, »askegrå«, »tåresuppe«, »rædselshimmel«, »betonhimmel« og »rustne stjerner«. Tóroddur Poulsen, der flere gange har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, »leder og/søger/inde under/stenhimlen« og går til poesien uden alt for fine fornemmelser. Han arbejder med sine sætninger næsten som en stenhugger og stabler ord og billeder op til små varder af mismod og utilpassethed. Mørket sænker sig tungt men også stimulerende og udfordrende over digtene i »Øjenhuler«.