Fra modstandsavis til medløberavis

Bøger : »Gensyn med Den kolde Krig«. Jørgen Dragsdahls nu genoptrykte artikler fra Information medtager kun de mest uskyldige.

At artiklerne må have gort de sovjetiske ledere svært tilfredse er ikke et bevis på, at Jørgen Dragsdal var spion eller påvirkningsagent.<br>Foto: Stasig Fold sammen
Læs mere

Netop som Den Kolde Krig er blevet aktuel igen, og professor Bent Jensen skarpt har angrebet journalist Jørgen Dragsdahl for at have været sovjetagent, så udsender forlaget Vandkunsten Jørgen Dragsdahls gamle artikler fra hans avis Information. Det er i virkeligheden en bog fra 1992, der nu genudsendes, men gamle bøger i en ny virkelighed er velkomne. Og det er en ny virkelighed, for siden kommunismens fald er arkiverne blevet åbne, og nye erkendelser om Den Kolde Krig og kommunismen har indfundet sig. Næppe nogen nu vil som i 1970erne og 1980erne tosse rundt og finde på undskyldninger for kommunismens handlinger og støtte atomvåbenfrie zoner i enhver børnehave, mens Sovjetunionens egne atomvåben og angrebsplaner var parate.

Jørgen Dragsdahls artikelsamling hedder »Gensyn med Den kolde Krig« og indeholder artikler fra Information fra 1977 til 1990. Bogens udgivelse er relevant, idet Jørgen Dragsdahl ikke var en almindelig journalist, dengang Den Kolde Krig rasede, men som opinionsmager og aktør i det politiske liv kom til at spille en ikke ubetydelig rolle for Danmarks politik i disse år. Artiklerne indeholder advarsler om atomvåbenet, ikke mindst når det drejede sig amerikanernes og NATOS. Dragsdahl nævner også Sovjetunionens atomvåben, men altid med en tilføjelse om, at deres styrke og fare var overdrevet. Omtalen af USA og NATO giver i det hele indtrykket af, at det var dem, der var de aggressive og farlige og ikke Sovjetunionen.

Dragsdahl omtalte præsident Reagan som et »lallende fjols med munddiarrè« og Uffe Ellemann-Jensen var en »nyttig idiot«, fordi han »med sit platte debatniveau undergravede respekten for demokratiets spilleregler«.

Intet bevis

At artiklerne må have gjort de sovjetiske ledere svært tilfredse, er jo ikke et bevis på, at Jørgen Dragsdahl var spion eller påvirkningsagent. Der var jo mange, der mente som Dragsdahl i de år. Men udvalget af artikler til bogen er ikke fuldstændigt. De værste er nemlig ikke taget med i udvalget. Forsvarets Efterretningstjeneste karakteriserede i 1979 en artikelserie af Dragsdahl som vildledende, idet den »tog udgangspunkt i falske dokumenter«. Formålet var, skriver Jyllands-Posten fredag, at »mistænkeliggøre amerikanerne hos deres allierede«. Denne virksomhed skulle Jørgen Dragsdahl, ifølge Bent Jensen i Jyllands-Posten, have udført som Sovjetunionens påvirkningsagent. Nu har Jyllands-Posten gengivet den artikel fra januar 1979, som ikke er med i udvalget, og viser, at Dragsdahl med udgangspunkt i hemmelige amerikanske arkivalier påstod, at amerikanerne stod bag voldelige europæiske venstreekstremisters organisationer. Altså at det var ikke ekstremistiske venstreorganisationer, der spredte vold og terror i Europa, men i sidste ende amerikanerne. Således skulle Italiens Røde Brigader være styret af USA.

I Jyllands-Posten identificerer Bent Jensen denne artikel som et klart eksempel på en sovjetisk påvirkningsagents arbejde, hvor KGB sandsynligvis har givet de angiveligt, hemmelige, amerikanske dokumenter til Jørgen Dragsdahl.

Udbredte synspunkter

Ulykken var, at Dragsdahls synspunkter var udbredte og havde indflydelse på dansk politik i 1970erne og 1980erne. Hans avis Information var startet som en modstandsavis under besættelsen, men udviklede sig til en medløberavis i 1970erne. Selv om der var en uenighed på redaktionen, så var der dog støtte til totalitære regimer. Man skrev positivt om Kina og avisens Kina-korrespondent betegnede Kinas lokale valg som demokrati. Da Mao døde, udkom avisen med en nekrolog med stor sørgerand, hvori Mao blev prist i høje toner. Eller som da Ebbe Reich Kløvedal skrev i Information: »tre mænd rager (tydeligere og tydeligere efterhånden som tidsperspektivet vokser) op over middelmådigheden. Og de kommer alle tre fra den anden side af jordkloden. Det er Ho Chi Minh, der døde samtidig med, at hans land blev frit efter 35 års kamp. Og det er Mao Tse-tung, hvis autoritet i dag er så selvfølgelig, at han kan lave storpolitik på vers. Og det er Chou En-Lai, der døde forleden. Ho og Mao er folkeførere og nationsskabere. De har for hver deres land været en slags kombineret Holger Danske, George Washington og Lenin. Deres navne er blevet råbt, deres portrætter båret rundt og deres tanker studeret af oprørske unge overalt på kloden.«

Avisens Asien-korrespondent Wilfred Burchett er senere blevet afsløret som KGB-agent, og der var endvidere en forståelse for terroristgruppen Baader-Meinhof langt ind i medarbejderrækkerne. Jørgen Dragsdahls artikler indgik i denne række af uheldige artikler i Information, der prægede en idealistisk generation - og dengang var Information en stor avis - med sympati for diktatorer og totalitære regimer og afsky for USA. Vi er ikke rigtig ude af Den Kolde Krig, før ikke alene Jørgen Dragsdahl men også Information tør tage en ærlig debat om, hvad avisen egentlig stod for dengang.

Som artikelsamling siger »Gensyn med Den kolde Krig« ikke så meget, når udvalget er så tendentiøst.